Opsætning af mail på mobil fejler


  • TTA
  • 0 kommentarer
Jeg har en Nokia 6700 som jeg forgæves har forsøgt at opsætte mail på (en mail jeg har hos TDC). Abonnementet på telefonen er hos Oister. Jeg har prøvet Oisters opsætningsfunktion på nettet, hvor man skal indtaste en masse oplysninger om mailadresse, brugernavne, passwords, ind- og udgående servere, porte osv., og så vil man få tilsendt konfigurationen - men den fejler hver gang, og siger at oplysningerne ikke stemmer overens med min mailudbyder... Jeg har skrevet til Oister omkring det, men de svarede ikke på ét eneste af de spørgsmål jeg havde stillet. Jeg har også prøvet TDC's manuelle opsætning, hvor jeg selv skal indtaste alle oplysninger på telefonen, men der er virkelig mange muligheder, mange forskellige brugernavne og passwords undervejs i den form for opsætning - og det er heller ikke lykkedes mig at opsætte telefonen på dén måde.

 

Når der tales om brugernavn, hvad mener man så? Er det min mail? (c****@mail.dk), mit brugernavn ved login på webmail (c****) eller det 12-cifrede brugernavn jeg fik dengang jeg skulle opsætte mit internet/mail på PCen hjemme for flere år siden (1********692)? Og hvad med passwordet? Er det det, jeg bruger til login på webmail (****xxx) eller det password jeg fik dengang jeg skulle opsætte mit internet/mail på PCen hjemme for flere år siden (****yyy)? Der tales tilmed også om et ’Navn på konto’ – og dér aner jeg slet ikke hvad jeg skal skrive. Mit navn? TDC? Noget helt andet?

 

Som indgående mailserver skal jeg vist bruge pop3.mail.dk – men som udgående…? Nogle steder får jeg oplyst asmtp.mail.dk, andre steder smtp.oister.dk. Og portnumre? Nogle steder siger den indgående 110, andre steder 587. Og den udgående 25.

 

Jeg synes der er lidt for mange ubekendte faktorer, for mange kombinationer og for mange usikkerheder så hvis nogen har en idiotsikker løsning til hvordan jeg sætter min mobil op til at kunne læse mails, så hører jeg gerne om det!

1 Kommentar

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Lennart1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej TTA, og velkommen til TDC forum.

Jeg forstår udemærket godt din usikkerhed på dette område, og vil prøve at beskrive det bedst muligt for dem.

Jeg har opsat en lille guide i følgende punkter herunder.

1. Gå ind i hovedmenuen
2. Vælg ”Beskeder”
3. Vælg ”E-mail”
4. Telefonen spørger nu ”Har du en e-mailadresse, du vil anvende på telefonen?” vælg ”Ja”
5. Indtast din e-mail adresse
6. Telefonen spørger nu ”Vil du oprette forbindelse til internettet for at søge efter indstillinger
automatisk” vælg ”Nej”
7. Telefonen spørger nu ”Vil du indtaste e-mailindstillinger manuelt?” vælg ”Ja”
8. Under ”Postkassenavn” indtast navnet på din postkasse
9. Under ”Mit navn” indtast dit eget navn
10. Under ”Server: indg. e-mail” vælg ”POP3” (PORTNR: 110)
11. Vælg ”Loginoplysninger”
12. Under ”POP3-brugernavn” Skriver du hele din mailadresse (fx. test@mail.dk)
13. Under ”POP3-adgangskode” indtast din adgangskode til emailen. Ikke tdc.dk login kode - men selve email koden. Hvis denne kode er glemt, er du velkommen til at kontakte os på 80808047, og få oplyst din kode. (Hav venligst deres kontonr klar)

14. Gå derefter 1 trin tilbage
15. Vælg ”Indst. for indg. e-mail”
16. Under ”Server til indg. POP3” indtast den indgående mailserver fra din mailudbyder (pop3.mail.dk)
17. Gå 1 trin tilbage
18. Vælg ”Indst. for udg. (SMTP)”
19. Under ”Server til udg. SMTP” indtast ”asmtp.mail.dk”  (PORTNR: 587)
20. Tryk på ”Tilbage” og derefter ”Udført”
Din telefon er nu sat op til e-mail

Håber det kommer til at virke.

Mvh Lennart.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)