Netconnector.exe


  • Deltager
  • 0 kommentarer
Hej.

Jeg har engang imellem problemer med at få forbindelse til min Homebox. Det kan jeg løse ved at gå via Homedisk-ikonet på skrivebordet og oprette den som netværksdrev igen. Når jeg går den vej, skal jeg bruge "netconnector.exe" - Det er en fil, som TDCs egen sikkerhedspakke advarer imod. Er der en risiko i filen, og hvorfor advarer TDC sikkerhedspakken imod den?

vh

Lars Jensen

4 Kommentarer

Hej.

Hvis det er en Windows-computer og det drejer sig om at få adgang til mapperne på HomeDisk som almindelige mapper med filer, er der en langt mere driftssikker måde end den, som laves med TDC's netconnector-program eller som beskrives på TDC's hjælpesider.

Måden er lidt forskellig i forskellige Windows-versioner, så hvis du oplyser hvilken version, du har, kan jeg skrive en anvisning på måden til dit system.

Hej MS-Erik.

Tak for din reaktion.

Yes, det er en Windows-computer, versionen er 7.

På forhånd tak for svar :-)

vh

Lars

Hej.

Beskrivelse af oprettelse af en stabil adgang til Homedisk.

Beskrivelsen gælder for Windows 7 - har man Windows XP eller Windows 8 er nogle af punkterne anderledes.

Da brugen af TDC's program NetConnector.exe og NCReconnector.exe kan virke ustabilt, og tilmed undertiden forårsage et større roderi med en masse inaktive netværksdrevbogstaver, beskrives her en særdeles stabil metode. Den virker måske noget omfattende ved gennemlæsning, men det er fordi samtlige punkter er medtaget, også dem der giver sig selv.

Hvis der er flere brugerkonti på computeren, som skal have adgang til Homedisk, skal alle brugerne følge beskrivelsen. Det samme hvis der er anskaffet en ny computer, som skal have adgang.

Hvis det er en helt ny Homedisk, der aldrig har været i brug, skal man starte med at følge TDC's anvisninger en enkelt gang, ellers kommer selve Homedisken ikke til at fungere.

Hvis man har fået installeret TDC's program NCReconnector ved installation af Homedisken, skal dette program fjernes igen. I computerens startmenu skulle der være en mappeikon med navnet start, og åbnes denne ligger der programmer, der startes automatisk når computeren startes. Slet NCReconnector (men endelig ikke andet!!!) fra mappen. Man skal muligvis bekræfte at man vil slette, og muligvis indtaste administratoradgangskode.

Hvis man fortryder at have slettet kan man blot køre TDC's Homediskinstallation igen, og vælge at man vil oprette netværksdrev.

Start stifinder, og se efter om der er netværksdrevbogstaver, der peget på Homedisk (f.eks. Z). Højreklik på det og vælg at afbryde forbindelsen. Herefter genstartes computeren.

Efter genstart gøres følgende:

01. Åbn internetbrowseren, f.eks. Internet Explorer.

02. Tast HomeDisk eller 192.168.1.5 og tryk på Enter.

03. Hvis der spørges, om TDC Homedisk ønskes etableret som netværksdrev, klik på Annuller.

04. Klik på den grønne svensknøgle øverst til højre.

05. Log ind med dit TDC Login.

06. Klik på Opret drev på PC - det er andet ikon fra højre øverst til højre.

07. Klik på knappen Bruger ikke Windows (også selv om du faktisk bruger Windows).

08. Skriv følgende oplysninger ned: Brugernavn og Password.

09. Klik på Afslut.

10. Klik på Logout - det er første ikon fra højre øverst til højre.

11. Klik på knappen Ja.

12. Luk browseren - der er nu kommet to ens browserbilleder, så der skal lukkes to gange.

13. Åbn kontrolpanel i computeren. Link hertil skulle findes i computerens startmenu.

14. Hvis kontrolpanel vises med kategorier:
      a. Klik på Brugerkonti og Familiesikkerhed.

      b. Klik på Styring af legitimationsoplysninger.

15. Hvis kontrolpanel vises med ikoner:
      a. Klik på Brugerkonti.

      b. Klik på Administrer dine legitimationsoplysninger (står ude i venstre side).

16. Klik på Tilføj Windows-legitimationsoplysninger.

17. Udfyld de tre bokse således:
      Indtast adressen:         HOMEDISK
      Indtast Brugernavn:     HOMEDISK
nnnnnnn

      Indtast Adgangskode:   wwwwwwww
      nnnnnnnn er det brugernavn, du fandt frem til i punkt 08.

      wwwwwwww er det password, du også fandt frem til i punkt 08.

      Husk at der i password skelnes mellem store og små bogstaver.

      Det er muligvis overflødigt at indtaste HOMEDISK i brugernavn.

18. Klik på OK.

19. Luk kontrolpanel.

Nu kender computeren brugernavn og password til Homediskens mapper, og ved at starte stifinder skulle der i højre sider under overskriften Netværk være et punkt, der hedder HOMEDISK. Klik på punktet, og klik igen på netværksmappen betegnet HomeDisk. Så vises alle mapperne i HomeDisken med fuld adgang uden at man bliver afkrævet hverken brugernavn eller password, og det virker yderst stabilt lige så længe man ikke sletter legitimationsoplysningerne.

Vil man have et drevbogstav, så højreklik på netværksmappen HomeDisk og vælg Tilknyt netværksdrev, og følg derefter anvisningerne.

Tilknyttede drevbogstaver virker nogen gange ikke når computeren startes, åbenbart forsøger den at tilknytte bogstavet før netværksforbindelsen er klar. Kan man undvære drevbogstav virker adgangen til HomeDisk altid medmindre Homedisken eller Homeboksen er slukket, eller selve netværket er afbrudt.

Man behøver sandsynligvis ikke noget drevbogstav, næsten alle nyere programmer kan arbejde direkte med netværksnavnet. I f.eks. Word skal man blot navigere til netværk når et dokument skal gemmes eller hentes. TDC's standard er at kalde Homedisken for drev Z.

Netværksstien \ HOMEDISKHomeDiskDokumenter (fjern mellemrummet efter \)svarer til Z:Dokumenter.

Hvis der ligger en genvej med en blå ikon på skrivebordet med link til Homediskens mapper: Den er oprettet med drevbogstav og virker ikke hvis der ikke er oprettet drevbogstav. Men man skal blot udskifte drevbogstavet med

\ HOMEDISKHomeDisk (fjern mellemrummet efter \).

Kan man ikke ændre genvejen må man oprette en ny. Højreklik på skrivebordet, vælg Ny genvej, og tast \ HOMEDISKHomeDisk (fjern mellemrummet efter \) i genvejen. Vil man have den blå ikon på den nye genvej må man manuelt vælge ikon. Filen med den blå ikon hedder TDC_icon.dll og findes i mappen C:Users[brugernavn]AppDataRoaming. Man skal vælge at se skjulte mapper og filer for at se mappen. Bemærk at mappenavnet Users vises som Brugere på en dansk Windows 7.

OBS. Denne beskrivelse passer til min HomeDisk, TDC kan have ændret i installationen i nyere Homediske. Skriv blot igen hvis beskrivelsen ikke fungerer.

Hej igen.

Tak for et godt og detaljeret svar - Det skal prøves.

Fortsat god sommer :-)

vh

Lars

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)