Kan jeg redde min e-mail-adresse?


  • lsk
  • 0 kommentarer
Vi er to, der deler folkeregisteradresse. Tidligere havde vi to forskellige netbasisabonnementer med hver sin e-mail-adresse tilknyttet, men for efterhånden en del år siden skriftede vi til ét bredbåndsabonnement. Vi gik ud fra, at vores tidligere abonnementer blev lukket ved den lejlighed og e-mail-adresserne overført til det nye. Nu har vi imidlertid fået e-mails fra TDC om, at de lukker vores netbasis, hvis ikke vi betaler 29 kr. pr. måned pr. abonnement. Den ene e-mail-adresse har vi derfor via selvbetjeningshjemmesiden flyttet over til bredbåndet, og vi har lukket netbasisabonnementet, men hvad stiller vi op med den anden adresse? Kan den flyttes fra et netbasisabonnement, der står i mit navn, over til et bredbåndsabonnement, der står i en andens navn? Jeg vil MEGET gerne beholde min e-mail-adresse, men er omvendt ikke interesseret i, at den skal koste mig 29 kr. om måneden.

 

To opkald til TDC's kundeservice gav to modsatrettede svar og ingen konkret hjælp. Ventetiden ved det seneste opkald var 40 minutter, så ingen af os orker at ringe igen!

 

På forhånd tak for et svar!

4 Kommentarer

Hej

Jeg havde samme problem og ringede også til TDC i går, hvor jeg ventede over 1 timer, før jeg kom igennem - og så endte det med, at jeg ikke fik nogen brugbar hjælp.

Jeg prøvede at ringe til TDC igen i dag, og selv om jeg blev stillet om 5 gange, så var de meget hjælpsomme, og jeg endte med at tale med en meget venlig mand, som lovede at ændre min mailadresse fra Netbasis til vort bredbåndsabonnement for mig. Jeg skal ikke selv gøre noget, så det var jo nemt.

Måske skulle du prøve at ringe igen.

Venlig hilsen

Vejle

Mange, mange tak for et hurtigt svar!

Jeg tror, jeg finder al min tålmodighed frem og prøver at ringe til TDC igen.

Jeg ved ikke, om du læser dette, for det er efterhånden nogen tid siden, jeg svarede dig sidst.

Efterfølgende skete der det for mig, at jeg tjekkede hos TDC om min mailadresse var ændret, så jeg ikke skulle betale kr. 29 pr. måned. Jeg fik det svar fra TDC, at min mailadresse var lavet om til en freemail (gratis), og jeg beholdt min gamle e-mailadresse, så alt så ud til at være i orden.

Alligevel fik jeg et par dage efter et brev fra TDC, hvor der stod, at jeg fremover skulle betale 29 kr. pr. måned, hvis jeg ville beholde mit Netbasisabonnement!!!

Jeg skrev derfor et brev til TDC, og efter nogle dage blev jeg kontaktet telefonisk af en sød dame hos TDC, som lovede at ændre, således at min mailadresse blev knyttet op på vores bredbånd sammen med min mands mailadresse. Dette har jeg nu fået bekræftet skriftligt fra TDC, så nu skulle det endelig være i orden.

Så måske er dit heller ikke i orden?

Det har været et meget besværligt ændringsforløb. TDC kunne godt have informeret bedre, så også ældre mennesker kan forstå det - og finde ud af det!

Held og lykke - håber dit er i orden.

Venlig hilsen

Vejle

Tak for dit svar!

Jeg opgav kampen... For mit vedkommende endte det sådan, at jeg oprettede en ny e-mail-adresse hos gmail og ændrede indstillingerne, så de mails, jeg modtager på min gamle TDC-adresse bliver sendt videre til husstandens anden e-mail-adresse.

Jeg havde ellers held med at ringe til TDC igen og blev (efter næsten en times ventetid) stillet videre til en meget hjælpsom fyr, der mente, han kunne løse mit problem. Det gik dog ikke, som han spåede. Problemet blev ikke løst, og jeg modtog senere et brev om, at e-mail-adressen ville komme til at koste mig 29 kr.

Nu er jeg efterhånden ved at lære at leve med min nye e-mail-adresse, og hos gmail har alt indtil videre fungeret upåklageligt. Mine tanker om TDC er derimod ikke så høje!

Endnu engang tak for svaret. Jeg håber, du har vundet kampen for at bevare din e-mail-adresse og slipper for fremtidige udfordringer fra TDC!

Venlig hilsen

Line

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)