Svar

HomeDisk, opsætningsproblemer og adgang via internt netværk?


Jeg har et problem med adgang til en nyerhvervet HomeDisk, som helt efter vejledningen er sluttet til TDC's router TDC HomeBox. 

Til routeren har jeg via kabel tilsluttet en anden router (D-Link855), som sidder mere centralt placeret i huset og giver et trådløst signal (hvilket HomeBox ikke kan give i hele huset). Til D-Link855 er bla. koblet min stationære pc, TV og en anden netværksharddisk - alle via kabel. 

 

Nu følger så en række problemer, som jeg har bøvlet med en uges tid:

I forbindelse med registrering af HomeDisken fra den stationære pc kunne jeg ikke få fat i den ved at skrive "homedisk" i browserens adressefelt (InternetExplorer). Jeg kommer til login på TDC og kan logge på, men i stedet for billedet til registrering af mailadresse får jeg vist TDC’s side med Homedisk, klikker ”Gå til din HomeDisk”, men får at vide ”Du har ikke rettighed til at tilgå HomeDisk”.

 

TDC-support anbefalede mig at forsøge med homediskens ip-adresse 192.168.1.5, hvilket fungerede udmærket ved registrering og installation, men den installerede genvej til HomeDisk Medieafspiller virkede ikke, da den indeholder "homedisk" i adressen, hvilket browseren jo ikke kan finde. Umiddelbart efter denne installation lykkedes det mig at få adgang via stifinder og kopiere nogle få filer over for at se hvordan det fungerede. Jeg kunne også tilgå Systeminformation og avancerede indstillinger mm. ved klik på svensknøglen. Men efter nedlukning af browservinduet med Homedisk, og adgang igen via 192.168.1.5  kommer en advarsel i vinduet ”Det lykkedes ikke at hente data fra Online Backup”. Ved klik på svensknøglen lukker et nyt browservindue op, hvor jeg skal angive brugernavn og password til TDC-login. Herefter kører en pil i ring og der står ”Vent venligst” – men ingenting sker.

 

Med hensyn til backup kan jeg tilgå ”Min online Backup”-side, men den er tom, selvom HomeDisken har været forbundet med nettet i en uges tid, og det kun er en meget lille datamængde der ligger på den.

Forsøger jeg fra TDC’s sider (stadig logget ind) at gå til min HomeDisk vha. TDC’s link kommer beskeden ”Du har ikke rettighed til at tilgå HomeDisk”.

 

Jeg har så flere gange resettet og geninstalleret homedisken efter vejledninger på TDC.dk, og manuelt oprettet netværksdrevet til brug i stifinder. De samme problemer gentager sig med genvejen til Homedisk Medieafspiller, backup og adgangen til Systemoplysninger og avancerede indstillinger . Det sidste kan kun lade sig gøre i det første Homedisk-vindue efter en ny installation. Lukkes vinduet ned og åbnes igen, er der ikke adgang via svensknøglen (pilen kører i ring). Heller ikke efter en genstart af pc'en.

 

Nu er så spørgsmålet, om alle disse problemer kan skyldes min opsætning af udstyr (som fortalt i indledningen).

Er det fordi min pc ikke er forbundet direkte til TDC HomeBox men via den anden router? Det giver ellers ikke problemer med adgang til internet for vores pc’er og TV, at de er forbundet på denne måde.

Jeg kan heller ikke se HomeDisken som en DLNA-kilde på mit TV. Er det fordi HomeDisken ikke er en del af mit interne netværk (udstyret forbundet til routeren D-Link855)? Jeg har prøvet at slutte den til D-Link855, men det fungerer ikke.

 

Er det muligt at få TDC HomeBox og HomeDisk til at være en del at mit netværk? Jeg har tjekket, at HomeDisk har ”WORKGROUP” som arbejdsgruppenavn til netværket, under avancerede indstillinger for homedisken. Men kan nogen fortælle mig hvilke indstillinger jeg skal ændre på min D-Link855 og TDC HomeBox – ip-adresser eller lignende - for at det hele kommer til at blive synligt i netværket? Min fornemmelse er at ”signalvejen” ikke kan gå bagud fra TDC HomeBox til mit netværk, men at mit netværk kun kan gå gennem TDC HomeBox til internettet.

 

Mvh

WilliamKA

icon

Bedste svar af Ulf 4 juli 2011, 11:45

Hej Williamka,

Det lyder til, at du har været en del igennem med din HomeDisk, og det lyder også til, at du har kæmpet for sagen Glad humørikon

Umiddelbart vil jeg mene, at en del af dine problemer godt kunne skyldes, at din PC og din HomeDisk ikke er tilsluttet det samme udstyr. Det afhænger dog af, hvordan du har konfigureret/kablet din router. Har du kablet din router på HomeBoxen som en switch (altså fra en af de gule LAN-porte på HomeBoxen til en LAN-port - altså IKKE WAN/Modem-porten - på din D-Link)? Eller har du sat D-Linken til at styre sit eget IP-område?

Hvis den er kablet som en switch, så er den "gennemsigtig", og der burde ikke være problemer. Hvis den derimod er kablet på og fungerer som router... Ja, så kan det godt være derfor Glad humørikon

Det lyder også til, at der kunne være lidt bøvl med at få registreret din HomeDisk korrekt - hvordan virker det i dag, f.eks.? Nogle gange tager det op til fem dage før det hele står rigtigt.

Hilsen Ulf

Se original

7 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ulf har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Williamka,

Det lyder til, at du har været en del igennem med din HomeDisk, og det lyder også til, at du har kæmpet for sagen Glad humørikon

Umiddelbart vil jeg mene, at en del af dine problemer godt kunne skyldes, at din PC og din HomeDisk ikke er tilsluttet det samme udstyr. Det afhænger dog af, hvordan du har konfigureret/kablet din router. Har du kablet din router på HomeBoxen som en switch (altså fra en af de gule LAN-porte på HomeBoxen til en LAN-port - altså IKKE WAN/Modem-porten - på din D-Link)? Eller har du sat D-Linken til at styre sit eget IP-område?

Hvis den er kablet som en switch, så er den "gennemsigtig", og der burde ikke være problemer. Hvis den derimod er kablet på og fungerer som router... Ja, så kan det godt være derfor Glad humørikon

Det lyder også til, at der kunne være lidt bøvl med at få registreret din HomeDisk korrekt - hvordan virker det i dag, f.eks.? Nogle gange tager det op til fem dage før det hele står rigtigt.

Hilsen Ulf

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints thomasr har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Williamka,

For at gøre en lang historie kort... Dengang jeg arbejde med HomeDisk var det entydige råd: Du skal have HomeDisk og PC på samme subnet - dvs direkte på samme router. Hvis du har router på router, så er det dømt til at give bøvl.

mvh Thomas

Hej WilliamKA

Et simpelt spørgsmål til dig, da jeg skal tage et valg.

Du skriver: "Jeg har så flere gange resettet og geninstalleret homedisken efter vejledninger på TDC.dk"

Når du har geninstalleret homedisken, var de data, du havde lagt overpå den der stadig?

Jeg har lagt en mega bunke data på min homdisk, og efter helt vildt mange problemer med "vent venligst" er det sidste råd jeg fik at trykke på reset knappen. Men skal jeg nyinstallere eller geninstallere? Der er ingen data overhovedet i min online backup. Og jeg vil ikke have de data, jeg allerede har lagt over på homedisken slettet.

Håber du kan hjælpe.

Hilsen Lone

Hej Ulf

Tak for dine input, som jeg desværre ikke har fundet tid til at teste endnu.

Men inden jeg går i gang, har jeg et par spørgsmål, hvis D-linken er forbundet som en switch.

Vil tilsluttede enheder så automatisk få tildelt IP-adresser på HomeBoxen (192.168.1.10-99)?

Kan man anvende D-linkens trådløse funktion? Skal det trådløse netværk defineres på D-linken (som nu) eller hvordan?

Som jeg har forstået det, kan man sige, at D-linken som switch kommer til at fungere som HomeBoxens "forlængede arm". Skal der ændres på indstillinger i D-linken og hvordan? Med den nuværende opsætning har D-linkens WAN IP-adressen 192.168.1.10 på HomeBoxen og tildeler IP-adresser i sit eget område (192.168.0.100-199) til tilsluttede enheder. Bl.a har jeg en trådløs printer, som har en fast ip-adresse på D-linken. Skal den så have en fast adresse (statisk tilslutning) i HomeBoxens område (192.168.1.xx)?

Jeg er en halvstuderet autodidakt netværksopsætter (learning by doing), så de elementære begreber om ip-adresser har jeg nogenlunde styr på, men skal der ændres på indstillinger for D-linkens gateway og primær DNS server, som begge er 192.168.1.1?

Desuden kan jeg på HomeBoxens liste over DHCP-forbindelser se, at der foruden D-linken er to adresser, new-host (192.168.1.11) og new-host-2 (192.168.1.12), som er de direkte tilsluttede sat-box og blueray-afspiller. Vil de til D-linken tilsluttede enhder komme til at optræde på denne liste, mens D-linken forsvinder, når jeg tilslutter den som switch?

Hilsen

WilliamKA

Svar til Lone (Elsie).

Efter reset og geninstallation af HomeDisken har mine data stadig været på den.

Hilsen

WilliamKA

Hej WilliamKA

Så har jeg prøvet, valgt ny installation. Det var godt nok med bævrende hjerte for den advarer 3 gange, om at ingen filer vil blive overført eller bevaret. Men det er hele tiden de filer, der ligger på on-line backuppen, den mener, for det hele var der stadig, da jeg var igennem installations procedure.

Og nu virker min homedisk fuldstændig som den skal, alle problemer er væk :-) :-) :-)

Så tak for hjælpen :-)

Hilsen Lone

Nu er jeg kommet et godt skridt videre takket være Ulf. Tusind tak for det! Glad humørikon

Efter at have forbundet D-linken og TDC HomeBox som switch (LAN til LAN) kunne jeg efter kort ventetid komme igennem til internettet på den kablede pc, men den trådløse forbindelse fungerede ikke - måske pga manglende tålmodighed.

Men da jeg først fandt på at disable DHCP på D-linken, gemme indstillingerne og derefter slukke alle mine enheder, og efterfølgende tænde i rækkefølgen HomeBox, HomeDisk, D-link og kablet pc skete underet - alle enheder blev tildelt ip-adresser på HomeBoxen (192.168.1.10 og opefter) - også vores to bærbare med trådløs forbindelse til D-linkens net.

NYT ?:

Jeg har også tildelt min trådløse printer en fast ip-adresse (pga. tidligere dårlige erfaringer med at få fat på den med dynamisk tildeling). Til det har jeg valgt adressen 192.168.1.9. Kan det give problemer at vælge fast adresse i området .0-.9, hvor f.eks. HomeDisken har .5 ?

NYT PROBLEM!:

Jeg er endnu ikke kommet til geninstallering af HomeDisken, men jeg har en formodning om at det vil gå glat. At jeg ikke har taget fat på dette skyldes, at jeg nu ikke kan få fat på D-linken via browseren. D-linken havde adressen 192.168.0.1, men den kan ikke vises længere. Før da den var forbundet WAN-LAN havde D-linken fået tildelt adressen 192.168.1.10 på HomeBoxen, men D-linken er nu forsvundet på oversigten over DHCP-forbindelser på HomeBoxen. Pc'en jeg arbejder på er ellers forbundet direkte med kabel til D-linken.  Man kan jo sige, at det ikke gør noget så længe jeg ikke skal ændre på opsætningen af D-linkens trådløse netværk, men det skal nok være nødvendigt en dag - og så vil jeg gerne være fri for en reset og genopsætning af D-linken.

Skulle jeg have ændret andre indstillinger foruden at disable DHCP?

Er jeg mon nødt til at bide i det sure æble og foretage en reset?

Hilsen William

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)