Homedisk og Offlinefiler


  • 0 kommentarer
Hvordan får man slået offlinefiler til på et en homedisks netværksdrev?

 

Det virker på netværksdrev som er diske på andre PC'er på netværket, men homedisken er tilsyneladende ikke understøttet. Jeg har prøvet med en anden type NAS-disk, her virker det fint.

1 Kommentar

Hej.

Det er ikke alle Windowsudgaver under de forskellige Windowsversioner, der indeholder muligheden for offlinefiler, og muligheden skal desuden være slået til. Har computeren f.eks. Windows 7 Home Premium, så har man ikke muligheden.

Men hvis det er den samme computer, hvor offlinefiler fungerer for en anden NAS og for delte mapper på andre computere, så er computeren klar og i stand til at arbejde med offlinefiler. Fra min computer med Windows 7 Ultimate er der ingen problemer med at gøre filer på HomeDisk tilgængeligs offline (højreklik og marker Gør tilgængelig offline), så problemet ligger ikke i HomeDisken. Der skal naturligvis være netværksadgang online for at man kan slå offlineadgang til for det pågældende netværkssted.

Måske skyldes problemet, at det er den samlede HomeDisk på rodniveau, der forsøges offlineadgang til. Problemerne med dette kan være, at roden på HomeDisk er skrivebeskyttet for brugeren eller at datamængden er større end der er plads til på computerens C-drev. Offlineadgangen virker på den måde at der i en systemmappe på C-drevet lægges kopier af filerne på netværksstedet, d.v.s. filerne på HomeDisken.

Det foreslås at markere offlineadgang for mapperne Billeder, Dokumenter, Musik og Videoer hver for sig, eller at markere filerne enkeltvis. Papirkurven på HomeDisk bør nok ikke medtages. Kan man ikke det, kan det checkes om der er plads nok, vælg Synkroniseringscenter i kontrolpanel. Man kan godt udvide den reserverede plads, men ikke for meget, da der så kan blive for lidt plads til andre funktoner på computeren.

M.v.h.

MS-Erik

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)