Produktforbedring TDC - Hvad er planerne?


Hej med jer

Det her kan vist betragtes som et åben brev til TDC, hvor alle gerne må bidrage. :-)

Først og fremmest, jeg er en nogenlunde tilfreds TDC TV og nogle få måneder gammel kunde. Faktisk er jeg overrasket over hvor meget mine TV vaner har ændret sig i en positiv retning i forbindelse med TDC TV's mange muligheder. Er vild med at se de udsendelser jeg har lyst til, hvornår jeg har lyst til det.
Og efter en måneds snak med TDC Support, er det endelig lykkedes at få en højere hastighed på bredbåndet og flere muligheder for at optage og se HD kanaler samtidig, end det først garanterede. Så tak for det TDC. :-)

Nu til det lidt mindre positive, jeg efterlyser nogle forbedringer - Som vil udgøre et langt bedre TV produkt, formentlig uden de store ændringer fra TDC's side. Efter indgående at have søgt vidt og bredt, må jeg bare konstatere, at det er smalt med informationerne og ikke mindste kvaliteten i produktet, hvilket jo er brandærgeligt, nu når TDC TV har sat standarden. 

Kundesupport
De er søde de mennesker I har ansat - Der skal ingen tvivl herske her. Men hvor er det besværligt med jeres processer. Det er ikke nemt for de kære supportere. Efter 4 forskellige forsøg for at få en løsning på mine spørgsmål til TDC - var det først 4. gang, hvor jeg talte med en afdeling som jeg egentlig slet ikke skulle bruge hjælp fra med mine spørgsmål, som kunne hjælpe. Jeg havde spørgsmål til produktet, jeg havde ikke brug for teknisk support til mit produkt - Men det endte søreme med, at det var manden med teknikken som kunne hjælpe. 

Filmkanalerne
Både Cmore og Viasat film pakkerne, til henholdsvis 99 kr. pr. stk pr. måned, indeholder uhyggeligt få HD kanaler - Ja faktisk er det udelukket til kun at være Viasat Film hovedkanalen der bliver vist i HD, hvis man vel og mærke også abonnerer på HD kanaler til yderligere 19 kr. pr. måned.

Her en opfordring til TDC - Hvad er udsigterne for at få leveret de HD kanaler og 5.1 digital lyd fra de respektive indholdsudbydere som faktisk tilbyder det igennem andre TV distribrutører for samme pris? 

Synes egentlig det burde have været på plads ved tilmeldingen af pakkerne, nu når man i forvejen betaler ekstra for kanalerne plus ekstra for at få leveret i HD. 

TV arkivet:
En utrolig smart funktion, som jeg faktisk har taget mig selv i at bruge mere og mere. Dog er der en ting, der gør at jeg som regel ender med at fravælge det. Nemlig at kvaliteten i de arkiverede optagelser er en del ringere end hvis man selv optager dem. Det må kunne gøres bedre - Jovist, det kræver ekstra kapacitet hos TDC, men mon ikke villigheden er der?

Mere kanalfrihed
Som udgangspunkt er de standard TV pakker jo ganske gode i sig selv til en ganske fornuftig pris. Men hvornår kommer der mere valgfrihed til selv at sammensætte sin kanalpakke? Ganske som søster Yousee delvist giver muligheden, ser jeg muligheden hos TDC, som værende lidt mere ligetil rent teknisk, omend Yousee og TDC TV opererer på 2 forskellige teknologier og platforme. 

Billedkvalitet
Selvom der typisk benyttes 4,5 mbit til TV af bredbåndshastighed - Så sæt det dog op til ihvertfald at give bedre kvalitet end via TDC TV app'en. Det samme gælder farverne i billedet - De er noget matte og reduceret i forhold til app'en, for slet ikke at nævne andre udbydere. Det kan få enhver koncert, filmm dokumentar eller endda en ganske almindelig nyhedsudsendelse til at virke ret mat. Jeg har sjældent set TV2's nyhedsværter være så blege i deres ansigter. Der er klart grundlag for forbedring her. 
Jeg er ganske tilfreds med HD billedkvaliteten for de kanaler der rent faktisk bliver leveret i HD - Men mere vil have mere. 

Online selvbetjening
Som førstegangsbruger at TDC selvbetjening, er det mig ubegribeligt at det er sat så ulogisk sammen. Brugerfladen er mildest talt ikke specielt brugervenlig. 
Jo, du kan vælge og fravælge flere kanaler, men at skifte kanalpakke er langt fra nemt og ligetil. Services og tjenester er relativt nemt at gennemskue, det skal I ha'.  
Hvor er de gode budskaber og ekstra tilbud for at fastholde kundens interesse i at forblive kunde?

Bonus forslag
Brugerfladen i setupboksen er god og reagere hurtigt på de fleste punkter - Godt arbejde! :-)
Men hold nu op, hvor er det besværligt at finde en film og leje den, jeg har endnu tilgode at rent faktisk leje en film da jeg efter 5 minutter faktisk opgiver at lede efter en film jeg har lyst til at se. 

Jeg kunne blive ved.... 

... Hvad er planerne for TDC TV i 2015 og 2016?? Sker der noget på nævnte fronter for alle de TV kunder TDC har scoret henover de seneste par år(jf. seneste regnskab og kommentarer fra TDC)? 

Hvad synes I andre - er det rimelige krav at stille som TDC TV kunde? 

1 Kommentar

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stefan har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Hej neyfred

Nu er det her egentligt et kunde-til-kunde forum, men jeg synes, at du skulle have et svar. Glad humørikon

Jeg vil sige tak for dine forslag - det kan bruges.

Vi arbejder hele tiden på vores produkter og mulighederne med det. Den seneste tilføjelse er muligheden for at kunne bruge Chromecast med TDC Play, og vi fortsætter med arbejdet på at forbedre de ting, vil tilbyder.

Kvaliteten på kanalerne på TDC TV kan være svær at forøge. I hvert fald på nuværende tidspunkt, da det ikke er alle, der har nok båndbredde til at kunne modtage HD. Derfor vil vi ikke øge kvaliteten på de kanaler, der følger med som standard, men vi vil rigtig gerne kunne tilbyde flere kanaler i HD, så det er noget vi har fokus på.

Selvbetjeningen bliver bedre dag for dag, men der kan være nogle systemmæssige udfordringer, der giver visse begrænsninger - det er vi opmærksomme på, for vi vil rigtig gerne gøre det så nemt for vores kunder som muligt.

Hvad angår dit bonus-forslag, så har vi for nyligt rullet en opdatering ud til boksene, der blandt andet gør søge-funktionen mere synlig. Har din boks ikke fået opdateringen, så vil den få den inden længe. Jeg håber det gør oplevelsen med film-universet bedre, men synes du ikke det, er vi åbne for forslag. 

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)