Udfasning af TDC Secure / Homedisk


Hej..

Jeg er blevet indformeret om, at HomeDisk udfases i starten af 2016, men at man er velkommen til at beholde udstyret, såfremt man ønsker det.

Jeg går ud fra, at Homedisken fortsat vil fungere som et netværksdrev (ekstern hdd) selvom TDC ikke længere understøtter produktet og dermed den automatiske sikkerhedskopiering, er det korrekt?

Venlig hilsen

Per Nielsen

1 Kommentar

Hej.

Jeg tvivler på at de funktioner, der kræver TDC Login, vil virke. Adgang til filerne på mapper i HomeDisken kan man godt få adgang til, men muligvis vil den automatiske tildeling af drevbogstav (som regel Z), såfremt det sker med TDC's program hertil, ikke virke. Men kender man brugernavn og adgangskode til mapperne i HomeDisken, kan man få adgang via stifinder. Brugernavn er sandsynligvis "admin", adgangskoden kan findes ved at åbne HomeDiskens medieafspiller, klikke på svensknøglen, logge på med sit TDC login, og derefter vælge "opsætning som netværksdrev" (eller en tilsvarende tekst) på en af ikonerne øverst i højre side. Vælg at automatisk drevbogstav ikke skal oprettes, eller at man ikke har Windows (selv om man har Windows), så oplyses brugernavn og adgangskode til brug for manuel opsætning af netværksdrev. Denne fremgangsmåde til fremfinding af brugernavn og adgangskode er kun mulig så længe man kan logge på HomeDisken med sit TDC login.

Det vil nok være tilrådeligt at gemme en kopi af alle filer på HomeDisken et andet sted, så man ikke mister det hele hvis adgang til HomeDisken efter udfasningen viser sig ikke at være mulig.

HomeDisken vil dog ikke virke ordentligt som en normal NAS fordi TDC har lagt egen software ind på HomeDisken. Det forlyder dog at avancerede brugere kan erstatte TDC's software med Zyxel's egen originale software. Jeg har dog ikke afprøvet dette.

Se tillige den særlige nyhedsområde i TDC Forum, hvor der er en tråd om HomeDisk og CloudDisk.

Jeg havde oprindelig lagt et link her, men har fjernet det igen fordi åbning af den pågældende tråd af ukendte årsager får browseren til at opføre sig underligt.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)