Svar

Tilslut egen router til TDC Homebox


Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stefan har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
  • YouSee Forum Team
  • 546 kommentarer
Når du får TDC Bredbånd, følger der som udgangspunkt en Homebox med, der har en indbygget router. Den del kan ikke fjernes, men det forhindrer dig ikke i at sætte din egen router til bagefter. Det kan du sagtens.

Det er dog muligt, at der skal laves nogle indstillinger på både Homeboxen og din egen router for at få det til at fungere, og hvordan du gør det, vil jeg fortælle lidt om her. For at skabe bedst muligt overblik, bliver det i første omgang i punktform.

  1. Tilslut din router til Homebox. Sørg for at kablet sidder i en af de gule porte på Homebox og går hen til indgangen på din router, der burde hedde Internet eller WAN.
  2. Log ind på din TDC Homebox - hvordan kan du se her: Hvid Homebox - Sort Homebox
  3. Klik på KONFIGURATION og derefter Port Omdirigering.
  4. Fjern fluebenet i UPnP Aktivering og husk at trykke på Gem efterfølgende.
Derefter kommer vi til den "svære" del. Det kalder jeg det udelukkende fordi, at det næste punkt er noget, der skal gøres på din egen router. Derfor kan vi ikke vise eller fortælle, hvordan det skal gøres, for det er forskelligt fra router til router. Du skal bruge følgende indstillinger, og det skal typisk rettes til under et punkt, der omhandler DHCP.

Din ekstra routers IP-adresse: 192.168.2.1
Start IP-adresse: 192.168.2.10

Slut IP-adresse: 192.168.2.99

Hvis du ikke kan finde punktet for denne indstilling på din router, så er det muligt, at du kan finde frem til det i vejledningen til den. Den kan du evt. prøve at finde på producentens hjemmeside. Kan du til gengæld ikke finde frem til det, er du velkommen til at skrive det i tråden her. Husk at skrive hvilken router, det drejer sig om. Det er muligt, at andre kunder har erfaringer med den router, du har, og derfor kan hjælpe dig videre.

Har du derudover andet at tilføje til denne lille guide, er du også velkommen til at skrive det. Så kan det tilføjes. :)
icon

Bedste svar af bengsig2 6 januar 2016, 10:02

På homebox'en har jeg kun lavet ændringer på wifi (andet ssid, osv), og så følgende to vigtige:

Under "avancerede funktioner"->"DHCP forbindelser" tilføjes min egen router's MAC adresse som en statisk lease på 192.168.1.2; det betyder, at når min egen router tændes vil den altid få 192.168.1.2 som IP addresse på WAN siden.

Under "Firewall"->"DMZ" sættes 192.168.1.2 som værende DMZ host.

Din egen router skal efterfølgende konfigureres så den henter sin WAN adresse via DHCP (det bliver i praksis altid 192.168.1.2), og på LAN siden skal du vælge et andet subnet, f.eks. 192.168.2.1 som routerens LAN IP adresse med subnet 192.168.2.0/255.255.255.0.

Det bør ikke være nødvendigt at sætte DNS, da den jo kommer med DHCP.  

Hvis du af en eller anden grund ønsker, at dit rigtige LAN's subnet skal være 192.168.1.0/255.255.255.0 (altså LAN siden af din egen router) så må du ændre homebox'ens IP og subnet, hvilket du kan gøre under "Avancerede funktioner"->"DHCP konfiguration".  I princippet bør det ikke betyde noget for f.eks. TDC TV boxen, men på den anden side kan man jo aldrig vide, hvad TDC har af underlige opsætninger.

Se original

10 Kommentarer

Jeg kan lige tilføje, at jeg med min netop installerede HomeBox (på fiber) har sat min egen "interne" router til at have fast IP adresse på dens WAN side, 192.168.1.2, og at jeg efterfølgende har konfigureret HomeBox med 192.168.1.2 som DMZ.  Det sætter i praksis min egen router som om den var på "ydersiden", og f.eks. virker min VPN server m.v. fint med dette.  

Ville det at sætte sin egen router op efter HomeBoxen give problemer for ens TV? Har nemlig både en kablet og trådløs tvboks på mit TDC TV.

Men ville gerne selv have min egen router til at så for wifi og det kablede netværk til pc'er, NAS osv.

Jeg har sat en ASUS ac68u til at styre alt netværk i huset - både kablet og WiFi. Det fungerer super. IP TV fungerede efter IGMP routing og forwarding blev slået til. Homebox er ren modem til ASUS routerens wan port. Meget tilfreds :-)
Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Trumle har modtaget fra andre medlemmer.

Hej i tråden.

Godt at du er tilfreds med din løsning med en ASUS ac68u efter Homeboksen.
Det er jo heller ikke "en billig"(over 1000 kr) investering oven i et TDC-abonnement.

Måske disse alternativer vil anspore TDC til at optimere/udvide deres Standardudstyr..?

Selv om vi nu har fået "Den Hvide Boks" virker det som om TDC sover i timen.

Du er jo langt fra den eneste der søger bedre udstyr.Og udviklingen går meget hurtig.
(Det eneste TDC er hurtige med er afgifter,gebyrer og prisstigninger.)
Der må være plads til kunder,som ønsker et bredere sortiment,og ikke nøjes med "Du Køber Hvad Vi Bestemmer".
Vi sælger en sort eller en hvid.! Basta.

Resten er op til dig selv--og du skal ikke ringe til os,,,vi vil/kan? ikke hjælpe dig med det nye.

Kunne man håbe på lidt bedre kundeservice ??

Venlig hilsen ?
   Trumle.

@bengsig2, hvilke opsætninger brugte du til subnet, default gateway og Dns 1&2. Lavede du om i ip registreret i den hvide kasse? Har lavet Dmz opsætning i den hvide kasse, men efterfølgende vil den hvide kasse ikke snakke med mig.
Mit gode gamle speed stream 4100 vil ikke fungere da TDC har lavet noget hardware genkendelse. Kørte ellers perfekt med min Asus RT-AT66U.
På homebox'en har jeg kun lavet ændringer på wifi (andet ssid, osv), og så følgende to vigtige:

Under "avancerede funktioner"->"DHCP forbindelser" tilføjes min egen router's MAC adresse som en statisk lease på 192.168.1.2; det betyder, at når min egen router tændes vil den altid få 192.168.1.2 som IP addresse på WAN siden.

Under "Firewall"->"DMZ" sættes 192.168.1.2 som værende DMZ host.

Din egen router skal efterfølgende konfigureres så den henter sin WAN adresse via DHCP (det bliver i praksis altid 192.168.1.2), og på LAN siden skal du vælge et andet subnet, f.eks. 192.168.2.1 som routerens LAN IP adresse med subnet 192.168.2.0/255.255.255.0.

Det bør ikke være nødvendigt at sætte DNS, da den jo kommer med DHCP.  

Hvis du af en eller anden grund ønsker, at dit rigtige LAN's subnet skal være 192.168.1.0/255.255.255.0 (altså LAN siden af din egen router) så må du ændre homebox'ens IP og subnet, hvilket du kan gøre under "Avancerede funktioner"->"DHCP konfiguration".  I princippet bør det ikke betyde noget for f.eks. TDC TV boxen, men på den anden side kan man jo aldrig vide, hvad TDC har af underlige opsætninger.

@bengsig2

Mange tak for hjælpen. Det virkede første gang. Super vejledningGlad humørikon

Det er godt for TDC support at de har kunder som dig.

Mvh

TueI

Hej
Har en Linksys WRT1900AC AC1900 Dual-Band Smart Wi-Fi Wireless Router og en hvid router fra yousee. kan ikke se jeg kan lave ip adresse om på den. Nogen der har kendskab til hvad jeg skal gøre???
Jeg har modtaget en ny hvid Homebox, som man anbefaler, jeg bruger istedet for den sorte, jeg har nu. Er der overhovedet nogen grund til, at skifte til den, når jeg ikke bruger Wifi delen i den, men bruger min egen Apple Time Capsule? Skal jeg ændre alt det der.... som er beskrevet i denne tråd?
Jeg gider ikke udskifte den sorte Homebox, hvis ikke det har nogen betydning, for modtagelsen, af bredbånd fra tlf. stikket.
Vh. Jørgen
Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stefan har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Hej Jorgen Laursen

Der er reelt set ikke noget galt i at lade den gamle sidde, men sker det, at det ikke virker efter hensigten en dag, så vil det blive nødvendigt at skifte til den nye. Det er den nye, vi garanterer virker. :)

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)