TDC Homebox og AirPlay via Apple TV


  • Deltager
  • 0 kommentarer
Jeg har pr. gårs dato, den 22. oktober 2012, fået installeret TDC HomeDuo i min lejlighed på Frederiksberg, hvilket virker upåklageligt til internetbrowsing, download af film mv., men når jeg forsøger at streame musik, er der store og langvarige udfald i lyden.

Min opsætning er som følger:

- TDC Homebox (fungerer både som modem og router. Udsender trådløst netværk)

- Apple TV (bruges i øjeblikket kun til download af film, om end det er ønsket ligeledes at kunne streame musik via denne. Er placeret mindre end 10 meter fra TDC Homebox, men disse er ikke kablede, hvilket ej heller er en mulighed)

- Enheder (MacBook Air, iPhone 4 og iPad 3)

Til orientering har jeg prøvet at skifte det trådløse netværks kanal samt at fjerne diverse ting mellem TDC Homebox'en og Apple TV'et, som kunne forstyrre signalet, men der er fortsat udfald i lyden, når jeg streamer musik fra mine enheder til Apple TV'et.

Jeg har læst flere steder på nettet, at TDC Homebox ikke altid fungerer optimalt med produkter fra Apple - dette fik jeg i øvrigt bekræftet af TDCs egen hotline i går aftes, som prøvede at ændre noget i netværksopsætningen, dog fortsat uden held -, så derfor tænkte jeg, om det ville hjælpe, hvis jeg:

1) koblede det trådløse netværk fra på TDC Homebox og således udelukkende lod den fungere som modem, og

2) anskaffede mig en Apple AirPort Express, som jeg lod fungere som router og lod udsende det trådløse netværk (dels fordi den måske udsender et kraftigere signal, dels fordi Apples egne produkter vel sagtens fungerer optimalt sammen)?

Er der nogen, som har erfaringer med dette - gode såvel som dårlige -, eller som i øvrigt har andre ideer til, hvordan jeg kan streame musik fra mine enheder til mit Apple TV uden store og langvarige udfald i lyden?

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,

Christian

3 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Patrick11 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Christian

Jeg vil som en start beklage at jeg først får dig svaret nu.

Jeg har også et AppleTV hjemme. Og TDC Homebox. Samt en Airport express. (faktisk 3 stk, een i køkken, en i stue og een i garagen). Mit AppleTV står i soveværelset. Derudover har jeg en Time Capsule, som kan fungere som WiFi Router også. Jeg har for tiden sat Time Capsule i min HomeBox og de 3 Express fungerer som relay til Time Capsule, som kan køre høj hastighed på trådløs (den kører internt over 65 mb/s). Det interessante er, at jeg kan tilgå hele netværket, uanset om jeg kobler trådløst TDC Homebox, eller om jeg kobler på Time Capsule (Apple Netværket).

Dette fungerer fuldstændigt upåklageligt. Jeg har ingen udfordringer i noget.

Også nok om min opsætning, dette er blot skrevet for at fortælle dig, at du ikke kæmper forgæves.

Så vidt jeg kan læse, er der ingenting som umiddelbart kan give dig de problemer du nævner. Og, du skriver jo heller ikke, at film delen giver problemer?

Det med, at der er problemer med TDC Homebox og Apple passer ikke længere. I de første, var der en fejl i firmware, men den er forlængst rettet. Fejlen var helt specifik i forhold til iPhone 4S (og kun denne model) og FaceTime. Den ville smide forbindelsen og resette, hvis man forsøgte at lave opkald. Men som skrevet er det rettet og der  bør ikke være mere. Hvis du er i tvivl om du har seneste firmware, så skriv det, så ser vi på det. Men du kan evt. slukke og tænde Homebox'en, så bør den opdatere. (Den bør i det hele taget opdatere, men nogle gange skal de lige startes igen). Hvis ikke den gør det, skal jeg have en kollega til at se på den.

Hvad det er, som du har af problem, som driller dig, kan jeg ikke gennemskue!

Hvilken model af Apple TV har du?

Min erfaring, er at det fungerer bedst, hvis man selv lader Apple udstyret bestemme, hvilke kanaler det skal bruge og så slår alle de funktioner til, som er.

Hvordan deler du musikken til Apple TV? Vælger du på enheden, at den skal bruge Apple TV som lyd? Ligesom du kan vælge din Airport Express?

Har du problemer med Airport Express og lydudfald?

Er det fuldstændigt samme problem, uanset om du spiller fra Telefon, iPad eller computer?

 Det musik du streamer, er det streamet musik? Eller ligger det på dine enheder?

Hvis du forsøger at tage TDC ud af ligningen, og laver et lan netværk, uden adgang ud af huset (lan = Local Area Network), kun med din express og dit Apple TV, hvordan fungerer det så?

Jeg ser frem til at høre fra dig

Hilsen

Hej Patrick

Måske relateret - måske ikke - har du set nedenstående tråd??

/t5/Bredb%C3%A5nd/Airplay/td-p/77841

vh/Kjeld Olesen

Nu er der flere typer udfald:

personligt har jeg for 1 uge siden købt et Apple TV 3. Jeg installerede det med HDMI kabel til mit efterhånden aldrende (teknologien taget i betragtning) men pragtfulde 50" Samsung plasma HD TV. Efter at have konfigureret indstillingerne herunder at have forbundet det til wifi, skulle jeg jo straks prøve alle mine enheder af via airplay. Uanset hvilken enhed jeg forsøgte med, fik jeg udfald på 2-3 sek med få minutters mellemrum. Ind på Google og søge. Alt blev endevendt inkl nærværende tråd, men intet hjalp. Derfor kontaktede TDC og ligeledes Apple for at få hjælp. Der var mange fine forslag heriblandt at skifte kanal på routeren, stille den tættere på TV´et, købe en Airplay Extreme og bruge den som router, så TDC Homebox kun blev benyttet som modem o.s.v. INTET HJALP!!!!! I går aftes ringede jeg derfor igen til TDC og beklagede min nød og fik fat i en gut, der selv havde diverse Apple udstyr og i den grad vidste, hvad han talte om. Han opfordrede mig til at kable mit Apple TV med min router, hvilket jeg gjorde med det til følge, at der stadig skete udfald. Dermed udelukkede han straks, at det skulle være Internet forbindelsen (altså mit wifi) den var gal med da signalstyrken i øvrigt var fuld og jeg indtog rigeligt med Mbit på min forbindelse. Så kom det geniale: han bad mig tilslutte et andet HDMI kabel! Det gjorde jeg og pludselig virkede alt efter hensigten.

Nu er det jo ikke hver gang, det går så godt, men dette indlæg blot for at sige, at nogen gange er det den mest basale løsning, der skal til. Hvis lyset ikke tænder i lampen, prøver man jo også først at se, om pæren skal skiftes eller om der er tændt på kontakten.

Jeg kan i hvert fald fastslå, at der intet er i vejen med TDC Homebox og at det ikke har skortet på service fra TDC i forsøget på at afhjælpe mit problem. At det så viste sig at være SÅ simpelt, havde jeg aldrig gættet, men næste gang, vil jeg starte fra en ende af og så se, hvor komplekst det hele i virkeligheden ender med at blive c¨,)

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)