outlook.com kan ikke læse mails fra pop3.mail.dk port 110 eller 995 med SSL


Hej TDC.

Kan I hjælpe med at finde fejlen på, hvorfor jeg pluselig ikke kan læse mail fra pop3.mail.dk via outlook.com (dub-m.hotmail.com) Det har virket, men er nu hold op. Fejl beskeden fra outlook.com er at jeg kan godt sende mails, men ikke modtage.

Jeg læser fra pop3.mail.dk port 110 har prøvet 995 med SSL (SSL har virket)

sender via asmtp.mail.dk med SSL port 587

1 Kommentar

Hej.

TDC Forum er til kunder, der får hjælp fra andre kunder. Det kan ikke påregnes at TDC selv læser alle indlæggene, eller svarer på dem.

Jeg formoder, at du anvender Microsoft Outlook.com (det, der tidligere hed Hotmail), og på Microsofts webside til kontoindstillinger anvender den indbyggede funktion, der fungerer som en mailklient og som kan hente POP3 mail fra andre mailservere end Microsoft selv, samt tillige sende mail med anvendelse af andre mailservere end Microsofts egen. Og at problemet er at TDC Mail ikke bliver hentet selv om de nødvendige indstillinger er indtastet.

Da jeg selv anvender denne metode, er funktionen afprøvet, men alt fungerede som det skulle med portindstilling 995 og SSL slået til.

Er du opmærksom på, at Microsofts server logger på TDC's mailserver og henter mails hver halve time, således at der kan gå op til en halv time inden mails, der er modtaget på TDC's mailserver, viser sig i Outlook.com?

For nogen tid siden ændrede Microsoft Hotmail til Outlook.com, og det var mere end blot navnet, der blev ændret, men konverteringen skulle være sket helt automatisk, således at eksisterende emailadresser har beholdt deres gamle Hotmail-navn (som man selv kan ændre hvis man har lyst). Går du ind på Outlook.com ved at taste outlook.com i browserens adresselinie (ikke hotmail.com)?

Det er ikke til at sige hvor fejlen ligger. Der kan være sket et eller andet med opsætningen på Microsofts server, f.eks. at adgangskoden (til TDC mail) er blevet ændret, eller at brugernavnet (også til TDC mail) er blevet ændret. Måske er der hentet så meget, at der ikke er mere plads, er det tilfældet kan man hos Microsoft for et mindre gebyr købe både mere plads og samtidig blive fritaget for reklamer.

Eller er opsætningen sat til at mail fra TDC skal lægges i en særlig mappe beregnet hertil, og er der sket noget med den mappe? Eller går mail, der hentes fra TDC, blot i samme indbakke som mail sendt til Outlook.com/Hotmail-adressen?

Der kan også være sket noget i opsætningen hos TDC. Er adgangskoden til TDC mail blevet ændret? Desuden gælder det generelt, at POP3 kun henter indholdet af indbakken, ikke fra nogen af de øvrige mapper. Så måske er de manglende mails placeret i en spammappe, eller på anden måde flyttet til en anden mappe, eller de manglende mails er aldrig nået frem til webmail hos TDC. Prøv at åbne TDC-Webmail og se efter om de manglende mails skulle ligge her et eller andet sted.

Endelig kan det også tænkes at en anden mailklient, som er indstillet til at slette POP3-mail på serveren når mail hentes, har hentet de manglende mails, og dermed tømt indbakken hos TDC.

Der kan muligvis også være tale om en kortvarig fejl et eller andet sted, som bliver udbedret hvis den ikke allerede er det. Prøv at sende en mail til dig selv (til din TDC mailadresse) og se hvad der sker.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)