Langsom PING på PC! Men hurtig PING ved test på mobil...???


Jeg har fiber installeret.

Når jeg måler hastigheden på min iPhone, så er hastigheden super, typisk ca. 50/12 og en ping på 5 MS.

Børnene spiller på en ny ASUS gamer bærbar PC, og når de spiller (LOL), så hakker spillene, og spillene viser en PING (der er en PING-måler inde i spillet), som er MEGET højere end de 5 MS, som jeg typisk måler det til.

Jeg kan ikke gennemskue det - hjælp? Kan nogen her inde hjælpe..?

Hilsen

Thomas

2 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints BrianHHansen har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Hej Thomas.

Det er vigtigt at huske på de ping der vises inde i spillet er til SPILserveren, så med mindre du pinger den selv samme server som de spiller på , er der INGEN mulighed for at sammenligne! Ping til serveren er afhængig af MANGE ting. Hvor belastet er serveren, hvor mange er på serveren, hvor hurtig en linje er der til server.  Det kan også være forbindelsen mellem lande, hvis server står i en andet land, så det behøver ikke at være servren. Så hvis du ikke pinger samme server fra din telefon, kan du ikke bruge det til noget. (Det ville svare til vi sammenligner et pars tid det tager at komme på arbejde. Manden arbejder i samme by, og kvinden arbejder i en by 100 km. væk. Manden tager 10 min at komme på arbejde(din Iphones ping) og kvinden tager 2 timer (Asus PC) Og deraf slutte at det må være noget galt med kvindens bil siden hun ikke kan lave turen på 10 min.)

En anden vigtig ting. Hvis der spilles.. er det ALTID en god ide IKKE at bruge WiFi, men Ledning! Wifi er den MEST ustabile netforbindelse man kan få! Hvis du søger lidt på andre indlæg jeg har lavet omkring WiFi er der en nærmere forklaring.

Venlig Hilsen

Brian

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stefan har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Hej Thomas

Jeg vil lige bakke lidt op om det Brian skriver og samtidig give lidt af mine egne erfaringer - kender nemlig lidt (meget) til det spil. Nu ved jeg ikke, hvor høj pingen er, men umiddelbart er det OK, hvis den ligger under 100 ms. (Helst en del lavere, men under 100 ms er ganske fint - så længe den er stabil)

De europæiske servere som LoL bruger ligger i Holland, og derfor vil pingen være højere i det spil, end når du laver en hastighedstest. Hastighedstester vil nemlig altid gå efter den nærmeste server, og den vil uden tvivl altid være i Danmark.

Trådløst netværk er ikke altid det mest stabile, så hvis I kan få sat et kabel i computeren i stedet for at bruge trådløst, er det klart at foretrække. Så kan man undgå, at pingen pludselig bliver meget høj. Det kan nemlig ske i ny og næ - især på trådløst, da der reelt set ikke skal mere end en baby-alarm til at påvirke det.

Derudover har jeg selv erfaret, at andre ting på computeren kan have stor indflydelse på pingen. Eksempelvis hvis der kører YouTube eller en anden videotjeneste i baggrunden, kan det have stor indflydelse på pingen, så luk evt. browsere eller andre ting, der kører i baggrunden - det kan meget vel gøre en forskel.

Er der mange på nettet samtidig, så forbindelsen bliver godt belastet, kan det også have indflydelse på pingen. Det er også værd at være opmærksom på.

Det var lidt gode råd herfra - jeg skal lige næve, at det ikke er noget, vi har support på her i TDC. Dette er skrevet ud fra personlige erfaringer.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)