Spørgsmål

Hastighed halveret på Homebox ?


Omdømme 1
Badge
  • Guide
  • 25 kommentarer
Tilfældigvis loggede jeg på Homeboxens menu for at tjekke op på nogle indstillinger. Så ser jeg til min overraskelse at hastigheden til internettet, pludselig kun er 11513/2044 kbit/s, hvor jeg førhen har haft 20144/2044.
Jeg har tjekket kabling osv. Og der er ikke umiddelbart problemer i mit område, efter deres driftmeddelelser.
Jeg skrev til support og fik det svar at jeg kunne skifte til coax. Det ved jeg jo godt; men det var ikke det svar jeg forventede.
Nogle der har en ide/løsningsforslag, til hvad problemet er. Ellers må jeg bare blive ved med at kontakte support.
Og jeg ved godt at dette forum er bruger til bruger hjælp; men lur mig om ikke YouSee-support læser med :-). For de må selvfølgelig gerne svare også.

7 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +7
Jeg går ud fra, at du tester hastigheden kablet og ikke over wifi. Du skal foretage flere målinger af hastigheden over døgnet, da hastigheden svinger meget på internet. Det bedste du kan gøre, er at hente en masse data, og måle hvor længe det tager at hente dem. Det gøre f.eks. med bittorrent ved at hente en række Linux DVDer fra f.eks. https://www.debian.org/CD/torrent-cd/
Badge
Hej "slangefar"
Det er hastigheden fra modemmet og mod internettet jeg måler, via Homeboxens interface. Nu har jeg lige talt med support, og de siger at det er pga. belastningen og at kablerne ikke kan trække mere. Bare underligt at det er sket efter TDC blev til YouSee.
Mvh.
Omdømme 7
Badge +7
Har du undersøgt muligheden for at få "pair bonding"?
Så vil din hastighed kunne blive fordoblet.
Da xDSL-forbindelser ligger i kabelbundter der deles med mange andre, kan ændringer i nogle brugeres opsætning have indflydelse på andre. At din hastighed er faldet kan således skyldes, at andre kunder på samme kabelbundt har fået internet via xDSL eller bare øget hastigheden. Pga. øget "støj" kan det så give problemer andre steder, og dette er vilkårene ved xDSL.
Se evt.:
https://www.computerworld.dk/art/231442/langtsomt-internet-der-er-nok-ogsaa-stoej-paa-din-linje

Hvilke rettigheder man som kunde (eller "offer") så har, når der sker sådanne ændringer, er jeg ikke klar over.

TDC offentliggører jævnligt lister over mulige hastigheder på adresser i hele landet:
https://wholesale.tdc.dk/wholesale/produkter/offentliggoerelser/Sider/dslam.aspx
Du kan så prøve at sammenligne med naboens forhold.

I listen vises mulige hastigheder ved forskellige teknologier, samt om der er mulighed for par-bonding, som Slangefar skriver. Men dobbelt kabel giver også højere pris, og så er det jo nok nemmere med coax, med mindre du altså er bundet til xDSL via en arbejdsgiverbetalt aftele.

Listen for maj måned:
https://wholesale.tdc.dk/Produkter/Dæmpning_adresseniveau_BBRadresser_020507.zip
Listen er én stor .csv-fil som kan indlæses i Excel. Den kan også være for stor til Excel, og så kan man evt. åbne den i Notesblok og slette alt andet end det vejnavn/postnummer man har brug for.
Omdømme 1
Badge
@slangefar
Jeg kan godt få pair-bonding, det vil så blive lidt dyrere. Det undrer mig bare at hastigheden lige pludselig er halveret, og at Hiper og Kviknet måler at jeg kan få væsentlig højere hastighed ?

@KlausJ
Tak for din yderst tekniske forklaring, det er godt nok lidt for langhåret til mig :? Men hvis du kan oversætte det jeg har indsat her, så vil jeg sætte stor pris på det. Det er nr. 22


Mvh. Troels
Med VDSL-teknologi burde du kunne få op til 30/10. VDSL er nyere teknologi end ADSL.
I listen er der to former for ADSL, og jeg kender ikke den nøjagtige forskel, men ifølge dokumentationen kunne det være op til 20/1, hvis der prioriteres download-hastighed, og op til 16/2 hvis der prioriteres upload-hastighed.

At andre udbydere angiver højere hastigheder er set før, men hvis man prøver at skifte til disse, kan man stadig risikere at havne på den nuværende hastighed, da værdierne i Excel-arket ikke garanteres.

Mht. til det tekniske, kan man f.eks. forestille sig at en boligblok med 30 lejligheder (eller et parcelhuskvarter med 30 huse), hvor hver lejlighed har sin egen forbindelse til centralen.
I teorien skulle hver lejlighed kunne få en forbindelse med en given hastighed i forhold til afstanden til centralen - jo længere til centralen, jo lavere hastighed.

Alle kablerne ud af ejendommen ligger tæt sammen i et kabelbundt, så der kan opstå støj fra den ene lejligheds forbindelse til den anden, da der ikke er decideret afskærmning mellem de enkelte kabler, og hvis én lejlighed ændrer opsætning til f.eks. højere hastighed, så kan det gå ud over kvaliteten af forbindelsen til de resterende lejligheder, hvilket giver lavere hastighed.

Der kan så også ligge flere ejendomme ved siden af hinanden, og så er der bare endnu flere kabler i samme kabelbundt hen til centralen. Desuden kan der også være tale om gamle kabler der bliver dårligere med alderen.
Badge
Ok, tak for "oversættelsen" 👌. Så det kunne godt tyde på at supporteren har ret i sin formodning. Han gav mig dog også et tilbud på coaxforbindelse, den er vel ikke så følsom ? Det vil jeg stærkt overveje at tage, den var også en del hurtigere.
Mvh.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)