Gæsteindlæg om ADSL-linjer fra TDC-teknikeren jk44


Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ulf har modtaget fra andre medlemmer.

  • Ulf
  • Tidligere administrator
  • 755 kommentarer
Det kan ind imellem godt blive teknisk her på Forum, og så er det heldigt at vi har en af vores dygtige TDC-teknikere som deltager i debatten under navnet jk44. Vi tog fat i ham for at høre, om han måske kunne sætte et par ord på den teknologi, som mange af os tager for givet i hverdagen.

 

Bredbånd er egentlig nok det ord der beskriver det bedst.

 

Den teknik man bruger i dag udspringer af de gode gamle modems hvor man ved hjælp af lyd kommunikerede med en computer i den anden ende.

 

Populært kan man sige at vi har hele tiden haft motorvejen, vi har bare til at starte med kun benyttet os af det yderste spor. De modems der blev brugt til at starte med benyttede samme frekvensområde som det vi bruger når vi taler i telefon. Dette giver en begrænset plads til de data vi gerne vil have igennem.

 

Derfor fandt man ud af at hvis vi skulle have mere fart på måtte vi udvide vejen til også at bruge den næste vognbane. Det er ADSL kommer ind i billedet. Jo bredere vej jo mere plads til data. Derfor fandt man ud af at udnytte muligheden for at udvide frekvensområdet på kobber linjen. Dette giver flere data = højere hastigheder men med den lille ulempe, at jo højere en frekvens er, jo kortere rækker den. Hvor man ikke sloges med afstandsproblemer med et modem, er man nu nød til at tage det med i sin vurdering af hvor høj en hastighed kan blive.

 

Adsl fungerer i dag på den måde at man har en slags computer forklædt som et elektronik kort på centralen der står og snakker med et modem hos kunden. I virkeligheden ikke så langt fra den gamle teknik med et opkaldsmodem. Da man nu benytter området uden for talebåndet er det nu heller ikke et problem at tale i telefon samtidig med at man er på nettet. Vi skal bare have sat en væg op mellem talen og adsel´en . Dette gøres med et filter. Hvis dette filter ikke er tilstede, vil man opleve det som en gammel transistor radio der ikke er indstillet på en kanal hvis man forsøger at tale i telefon. Samtidig vil telefonen stjæle noget at det adsl signal man ellers skulle have brugt på nettet. Fejlen ses ret hyppigt ved gør det selv installationer.

 

Fremmed støj er en anden udfordring for ADSL.  Vi kender det næsten alle sammen fra f.eks. en  bil radio hvor man har en mobiltelefon liggende lige ved siden af. Når mobilen skifter sender, kan det høres i bil radioen. Det samme kan ske med en ADSL. Kommer der en fremmed frekvens ind forstyrres det.

 

Så vidt hvad ADSL er for en størrelse. I den forgangne uge har jk44 bl.a. i et indlæg under Bredbånd uddybet hvad teknikere mener når de taler om "støj", og hvordan det påvirker din forbindelse:


Adsl er baseret på frekvenser. Kablet har en dæmpning som stiger i takt med afstand. Jo længere afstand jo mere falder den øverste del af det frekvensområde vi sender ud væk. Det betyder er "røret" bliver lidt mindre og derfor kan vi ikke lukke mere igennem end det kan bære. Er det 10 mb "røret" ud til dig kan bære jamen så er det 10 mb du får. Det handler ikke om hvor meget eller lidt der sendes ud, om vi så sender 100 mb ud til dig vil der stadig kun nå 10 frem. En flex linie skal netop sørge for at at der er en mulighed for at en kunde får så meget som overhovedet muligt. Min private linie kan jeg f.eks. også se at jeg har problemer med den høje del af det område der er til rådighed. En ADSL / VDSL er i øvrigt bygget sådan op at den første del af området bruges til upload fra kunden og resten bruges til download.

 

jk44 forklarer videre i et andet indlæg:

 

Når vi taler om fremmed støj så er det typisk elektrisk støj som sendes ud af el-apperater, el-hegn eller endda en slidt spare pære. Moderne elektronik er forsynet med en elektronisk stømforsyning der er udstyret med en komponent der skal opsamle støjen og forhindre at den sendes tilbage i el-nettet. Bliver denne slidt eller endda går i stykker vil det den skal strømforsyne stadig virke og man vil som kunde ikke vide at det rent faktisk forsdtyrre ud i tele nettet. Et eksembel fra min egen linie er at en genbo der bor 200m længere væk fra centralen end jeg, når han tænder sit fjernsyn kan jeg se det på min egen linie.

 

Det er lidt som når du har en mobil liggende i nærheden af f.eks. din bil radio, hvergang den skifter sender kan du høre det i radioen. Det ville i en adsl linie være det samme som fremmed støj og det vil give fejl på de data som skal sendes. Vi måler signal/støjforholdet i db og her skal vi have min. 6 db. Kommer den under vil den bliver ustabil og vil falde af. Når vi så når ud på store afstande og røret derfor i forvejen er mindre vil vi jo have mindre plads til et ordentligt signal og derfor mindre tolerance over for støj kilder.

 

Som du kan se, så er der mange guldkorn at finde herinde på Forum. Har du et spørgsmål til jk44 eller andre ADSL-eksperter? Så hop ind i en af trådene og vær med )

 

/På vegne af jk44 Glad humørikon

 

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)