Download filer/billeder fra Homedisk til fx usb enhed, ekstern harddisk e.l.


  • tcc
  • Deltager
  • 2 kommentarer
Hej

Da jeg ikke længere kan have Homedisk (TDC lukker for den 31.12.15), så skal jeg have lagt alle mine billeder fra Homedisken over på en ekstern harddisk, usb stik eller på computeren.

Jeg kan godt logge ind på Homedisk og se alle mine filer/billeder. Men jeg kan kun downloade et billede af gangen.

Jeg har mange mapper med undermapper af alle mine billeder.

Er det ikke muligt, at kunne flytte en hel mappe på en gang?

Download knappen aktiveres først, når jeg markere det enkelte billede. Jeg vil gerne kunne flytte en hel mappe på en gang. Ellers bliver det et kæmpe arbejde for mig.

Jeg har ca. 30.000 billeder liggende fordelt på ca. 20-25 mapper med måske 5-15 undermapper i hver.

På forhånd tak for hjælpen.

T

5 Kommentarer

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints pbekkerh har modtaget fra andre medlemmer.

Jeg ved ikke hvordan man henter en mappe men i hver mappe kan du vælge alle billeder ved at bruge Ctrl. A

Det formodes at det drejer sig om filer, der ligger på den lokale HomeDisk, man har stående hos sig selv, og som kan være synkroniseret online, så de også ligger online på CloudDisk.

Det nemmeste vil være at åbne mapperne på den lokale HomeDisk i Windows Stifinder, og med Stifinder kopiere fra HomeDisk til den placering, hvor filerne ønskes lagt. Man kan markere og kopiere det hele på én gang, men er der mange mapper og mange filer, er det tilrådeligt at gøre det i mindre portioner. Det er sandsynligt at mapperne findes på et drev Z: hvis TDC's vejledninger er fulgt, eller de kan findes på netværksadresse \HOMEDISKHomeDisk.

Jeg har for nylig skiftet bredbånd fra TDC til YouSee, og skulle derfor flytte og slette hele indholdet af min HomeDisk. Det blev gjort med Stifinder som beskrevet ovenfor.

Hej MS-Erik

Tak for dit svar.

Min udfordring er nok, at Homedisk blev oprettet på en anden computer (som er blevet stjålet). Når jeg følger vejledningen for installation, så kommer jeg ikke de step igennem, som den viser. Da jeg kommer direkte ind på Homedisk og kan se min billeder.

Har du en ide til, hvordan jeg evt. kan geninstallere boksen eller hvordan jeg får lagt den ned som et drev på Windows stifinder?

Endnu engang tak.

Vh

Tcc

Hej.

Følgende er på min hukommelse, da jeg ikke har TDC bredbånd mere kan det ikke afprøves i praksis, selv om jeg stadig har selve Homedisken (TDC ville ikke have den retur). TDC kan endvidere have lavet ændringer i de sidste to måneder, som jeg ikke kender til, men som kan have betydning.

Der er flere måder, men kan du få adgang til at se billederne i Homediskens medieafspiller, er der i øverste højre hjørne en (sandsynligvis) grøn svensknøgle. Prøv at klikke på den. Der bliver brug for at indtaste TDC login (brugernavn og adgangskode), hvorefter der skulle vise sig en række ikoner øverst til højre, og hvoraf én af dem er til at oprette Homedisken som et netværksdrev.

I øvrigt må det svare til at man vil oprette netværksdrev til sin Homedisk på flere computere, eller at flere brugerprofiler på den samme computer skal have oprettet netværksdrev til Homedisk. 

Hvis dette ikke hjælper, så prøv at nulstille Homedisken. Med en spids kuglepen eller lignende trykkes på knappen, der er skjult bag det lille hul på bagsiden til Reset, og der trykkes indtil der lyder en bib-lyd. Dette nulstiller Homedisken, hvorefter den skal installeres igen forfra. Dataene gemt i Homedisken bevares, men er der lavet brugerdefinerede indstillinger skal disse sandsynligvis genindstilles. 

Se endvidere TDC's vejledning her: https://kundeservice.tdc.dk/clouddiskhomedisk/tdc-homedisk/installation-af-homedisk/pc

Kære MS-Erik

Du er min helt!

Jeg fik oprettet netværket og nu kan jeg flytte hele mapper på en gang.

Jeg er dig dybt taknemlig.

Du aner ikke, hvilken lettelse du har givet mig!

Af hjertet tak.

Hilsner

Tcc

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)