Beskyt dig selv i Tordenvejr


Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Patrick11 har modtaget fra andre medlemmer.

  • Tidligere administrator
  • 920 kommentarer
I tordenvejr, er din internet forbindelse udsat. Slår lynet ned i nærheden, kan de elektriske udladninger følge kablerne i jorden, eller kabler på huset. Det siger sig selv, at udstyret ikke er lavet til at modstå så kraftig strøm, der er i et lynnedslag. 

Lynet kan komme ind både via dit el-net, men også igennem telefonledningerne. 

El-installationen er beskyttet i din El-tavle, både med sikringer og med HPFI relæ. Disse garanterer dog ikke for at dit udstyr er sikret. Lynet slår ned med så stor kraft at det kan nå helt ud til dit udstyr og ødelægge dette, hvis det stadig sidder i stikkontakten under lynnedslag. Derfor skal du tage dem ud af stikkontakten for at være på den sikre side i forhold til skade og ødelæggelse på udstyret.

 

Det vigtigste, er at forudse, hvornår der kan forekomme lyn. Normalt er det noget vi ser om sommeren, men du skal være opmærksom hele året. De fleste ser en vejrudsigt i løbet af dagen og hvis der bliver talt om tordenvejr, så gå ind på DMI' hjemmeside: http://go.tdc.dk/yqvsp og se udsigterne for dit område.

Hvis der er varsel for torden i området, skal du inden du tager på arbejde om morgenen, tage dit udstyr fra. Det vil sige, du skal tage stikkene ud af væggen!

 

Start med at slukke for udstyret. Computeren lukkes ned og hvis du har TDC TV, så slukkes TV og Boks. Når udstyret er slukket, skal du efterfølgende huske at tage stikkene ud af væggen.

Du skal slukke dit modem og huske hvis du har routere eller andet udstyr til denne. Når du har gjort det, skal du finde ud af, hvor udstyret er sat til i væggen og tage stikke ud der. Husk også at tage dine telefoner fra. Begge dele er ofte sat til i samme område, eller endda samme stik.

 

Husk, du skal tage udstyret fra om morgenen, inden du kører på arbejde, hvis vejrudsigten forudser torden i dit område!

 

Du kan læse mere i denne artikel http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=31865 

I den er der desuden vejledning til genstart af udstyr, hvis det ikke virker efter at have været taget fra.

 

Har du mange ledninger, med strøm, telefon og internet, så kan det være en god ide, at mærke det op, i god tid inden du skal til at tage det fra. Udtrykket "som et lyn fra en klar himmel" er værd at bemærke her. Hvis du en dag, hvor du er hjemme pludselig hører eller ser torden og lyn, så skal det gå stærkt med at tage udstyret fra. I det tilfælde, er det en god idé at være forberedt, med mærker på stik - både væg og ledninger, så det går smertefrit med at sætte det til igen.

 

Nysgerrig efter mere om torden og lyn: http://go.tdc.dk/bekuu er DMI's grundige gennemgang af naturkræfterne i uvejret.

På politiken.dk finder du en artikel om myter omkring torden - Er det f.eks mere sikkert at tale i mobil telefon end fastnet telefon når det tordner? Se svaret og bemærk punkt 4 i artiklen: http://go.tdc.dk/utccs 

Når uvejret er overstået, så kan du sætte udstyret til i omvendt rækkefølge af, hvordan du tog det fra. Når stikkene er sat i igen, skal udstyres tændes. 

 

Hvis du har mistanke om, at der har været lynnedslag, så tjek på http://go.tdc.dk/gasoj - her kan du se, hvor lynet har slået ned i danmark. Hvis det er i nærheden af dig, kan det være dit udstyr er ramt. Man kan ofte "dufte" hvis der har været overgang i udstyret. De fleste kender lugten af brændt elektronik. Som første gang, man tænder en brødrister. Du kan tjekke for misfarvninger på ledningerne, der hvor de går ind i udstyret. 

Prøv altid at genstarte før du fejlmelder! Hvis det stadig ikke virker efter genstart, kan det skyldes et generelt nedbrud. Tjek http://kundeservice.tdc.dk/privat/element.php?dogtag=p_help_drift om du er ramt af driftsproblemer. 

Det kan være svært, at tjekke online, hvis dit udstyr ikke virker. Har du en smartphone, kan du gøre det fra den. Ellers må du til en nabo, eller biblioteket. Du kan se, hvordan du fejlmelder på denne side http://kundeservice.tdc.dk/privat/ 

 

1 Kommentar

Nu er der en faktuel fejl i teksten. HPFI beskytter ikke hvis lynet slår ned i el-installationen, det er der meget få ting der gør.

Man kan beskytte telefonlinjer, ADSL-linjer, El-installation og ja sågar antenneinstallationen, det gøres via transientbeskyttelse og en effektiv jordforbindelse som gerne skal ned under 10 ohm for at yde den rigtige beskyttelse.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)