Svar

Spørgsmål om bredbåndshastighed hos YouSee


Hej YouSee.

Jeg har i øjeblikket kun kabelTV hos YouSee (YouSee Plus), men har bredbånd hos TDC, med en hastighed på op til 20/2 Mbit. Da navnlig uploadhastigheden er alt for langsom ledes der efter bedre muligheder, herunder at skifte fra TDC til YouSee bredbånd, hvor der umiddelbart ser ud til at være mulighed for større hastighed. Dog desværre endnu ikke 300 Mbit i mit område.

Men betyder teknikken hos YouSee (coaxkabel) at andre brugeres anvendelse af bredbånd, samt egen samtidig brug af kabelTV (kan være flere kanaler på én gang, eller video on demand-kanaler), at YouSees bredbåndshastighed i spidsbelastningsperioder vil blive væsentligt nedsat, så den i praksis kommer til at svare til det, der er muligt hos TDC, eller lavere?

Har man kabelTV fra YouSee og bredbånd fra TDC leveres det gennem to adskilte systemer som ikke kan påvirke hinanden, i modsætning til situationen hvor både kabelTV og bredbånd leveres fra YouSee gennem samme system (coaxkabel).

icon

Bedste svar af Kasper 23 marts 2015, 13:00

Hej MS-ERIK 

Kort sagt så nej! :D

Vi udvider løbende vores kapacitet, så selvom coax-platformen er en slags delt platform, så er det ikke noget du bør bemærke, så længe at vi holder kapaciteten ajour, hvilke vi naturligvis bruger mange penge på hele tiden at gøre. 

/Kasper 

Se original

2 Kommentarer

Uden at jeg vil påstå jeg kender Docsis i detaljer, så vil jeg mene at det forholder sig således:

Der er i kabelTV nettet afsat et antal kanaler til internet (Upstream og Downstream kanaler er i forskellige områder), for at få mest mulig internet kapacitet er nettet opdelt i en række øer, som i praksis betyder en mere eller mindre direkte forbindelse til CMTS'en i den anden ende. Disse øer deles om de kanaler der er til rådighed, og kan således påvirke hinanden når internettet belastes.

Det er også værd at bemærke, at TV Kanalerne er altid 100% i brug (Der er en eller anden form for signal på den 24/7), mens internet kanalernes belastining variere i forhold til hvor mange der bruger nettet samtidig.

Så vidt jeg har forstået, er maks hastigheden ved at benytte mere end en kanal i modemmet af gangen, ca. ubegrænset, forstået på den måde, at det afhænger af hvor mange kanaler man har til rådighed, og hvad udstyret i begge ender kan klare.

I teorien betyder det altså at hvis der kun er afsat lige netop nok kanaler til at du kan få 300 mbit, og du benytter alle 300 mbit, så vil ingen andre kunne komme på nettet. I praksis vil du dog nærmere opleve at få lavere hastighed, da man typisk vil prioritere trafikken på en måde så alle får en fair del af den delte båndbredde.

Der er 2 måder hvorpå man kan undgå situationer hvor du får lavere hastighed som følger af andres brug af internettet.

1. Man kan afsætte flere bundter af kanaler til 300 mbit er det nødvendigt med mindst 6 downstream kanaler og til de 60 mbit i upload skal man bruge mindst 2 upstream kanaler. (Upstream og downstream kanaler har forskellig kapacitet.) Hvis man afsætter en tilpas mængde af kanaler kan man altså undgå forstoppelse ved spidsbelastning. Dette sker dog ofte på bekostning af TV kanaler, da Kabel TV nettet ikke har ubegrænset kapacitet.

2. Man kan opdele nettet i flere små øer, denne løsning kræver flere kabler direkte til fordelingspunktet, og kræver flere CMTS porte, da hver ø optager en port. Flere porte koster dyrt, det samme gør kabellægningen der er nødvendig for at kunne føde de ekstra øer.

Når det så er sagt, så har jeg på min 100/20 forbindelse slet ikke oplevet hastighedsnedsættelser, selvom jeg bor i et større boligområde i Odense V. Det skyldes nok 2 faktorer, den ene er at ikke alle bruger nettet 100% hele tiden, hvorfor man godt kan sælge mere båndbredde end nettet faktisk kan understøtte, og den anden er at YouSee har dimensioneret nettet ordentligt i forhold til størrelsen på "min" ø.

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Kasper har modtaget fra andre medlemmer.

Badge
Hej MS-ERIK 

Kort sagt så nej! :D

Vi udvider løbende vores kapacitet, så selvom coax-platformen er en slags delt platform, så er det ikke noget du bør bemærke, så længe at vi holder kapaciteten ajour, hvilke vi naturligvis bruger mange penge på hele tiden at gøre. 

/Kasper 

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)