Anmeldelse af Samsung Galaxy s8 - af Joachim


  • Administrator
  • 10 kommentarer
Af Joachim W. L.

Efter at have benyttet telefonen i 14 dage, har jeg fået en ret god følelse for, hvad det er for et produkt, som Samsung har lanceret i denne omgang. Denne telefon har nogle utrolige egenskaber, men har også sine begrænsninger på mange områder. Det er klar den mest velfungerende smartphone, jeg nogensinde har haft mellem mine fingre.

Samsungs reklamationskampagne for S8’eren går meget på skærmen. Den nye ”infinity-skærm” som går helt ud til kanten, hvor telefonen skal gå i ét med baggrunden lever næsten op til forventningerne. Den går dog ikke helt ud til kanten, som jeg ville forvente af en infinity-skærm, men dette er også den eneste umiddelbare begrænsning som skærmen har. Ligesom Galaxy Note 7’eren, har S8’eren en dualedge skræm, som modsat lille broderen S7 Edge ikke virker ”skarp” i kanten. Det er noget som blev bedre fra S6 til S7, og nu igen fra S7 til S8. Telefonen ligger utrolig godt i hånden, og skærmen har en fantastisk respons. Ydermere så har de fjernet den traditionelle home-knap i bunden af telefonen, og erstattet den med en touch knap. Denne knap virker til perfektion, og reagere på præcist de rigtige tidspunkter. Man skal, med et hårdere tryk end normalt, ikke ramme særlig præcist, da den fanger om man prøver at aktivere home-knappen, eller bare ”holde” på skærmen. Selv når knappen er skjult kan den aktiveres, med et hårdt tryk, og reagerer på det med det samme. Det er en utrolig lækker interaktion.

Interfacet ligner meget tidligere modeller, og har kun i begrænset omfang nye funktioner. En nævneværdig funktion er et swipe op eller ned på startskærmen bringer dig til app-listen. Dette fungerer utrolig godt, og apps på startskærmen bliver ikke aktiveret ved en sådan handling. Edge displayet, som på S7 Edgen har noget anderledes har de forbedret en del. Den føler og fanges bedre, og er også blevet opgraderet, så brugen af den er blevet bedre. Telefonen har dog utrolig mange ”smart” funktioner, og er mere eller mindre smarte. Jeg har ikke behov for at få 2 notifikationer, hvor morgen, om hvor varmt det bliver i dag. Jeg kan sagtens nøjes med én.

Kameraet i telefonen er stadig noget nær det bedste man kommer i nærheden af. Der er ikke kommet nogle tydelige opgraderingen fra de tidligere modeller, men det er i forvejen et hamrende godt kamera, telefonen er udstyret med. Frontkameraet er blevet udstyret med filtre, så man direkte kan benytte dem, uden tredjepartssoftware, hvilket er et stort hit i min husstand. Det er stadig med bredvinkellinse, som tager hamrende gode billeder, både på for- og bagsiden.

De nyere Galaxytelefoner har et blue-screen filter, som fungerer utrolig godt. Det aflaster øjnene i mørke omgivelser, eller fungerer aflastende, hvis man har kigget på skærme hele dagen. Så man bliver ikke nødvendigvis stærblind, hvis man benytter sig af disse filtre.

Samsung har indført biometrisk sikkerhed på telefonen, som fungerer utrolig godt. Der er nu flere måder at låse telefonen op på. Iris genkendelse, fingraftryklæser, ansigtsgenkendelse og kode. Der er mange måder at gøre det på, som efter megen kort tid virker utrolig intuitivt. Hvis man benytter sig af irisgenkendelse eller ansigtsgenkende, skal man holde telefonen på en hvis afstand og vinkel, ellers virker det ikke. Man kan godt ligne en idiot i bussen, når man spærre øjnene op lige så meget, som hunden med øjne så store som tekopper, i H.C. Andersens eventyr. Det fungerer dog utrolig godt, når man holder telefonen der, hvor den skal være. Fingeraftrykslæseren har de flyttet til bagside, lige ved siden af kameraet. De siger godt nok, at kameraet er betrukket med noget som skal afvise fedt og snavs fra fingeren, og det fungerer også nogenlunde, men man kan ikke undgå at ramme linsen, når man skal bruge fingreaftrykslæseren. Men ud fra de flere funktioner, så tænker man slet ikke over sikkerheden i daglig brug, fordi det fungerer utrolig godt. Det ville dog havde være at foretrække, hvis de havde inkorporeret fingreaftrykslæseren, der hvor homeknappen er. Dette ville have givet et bedre flow.

Samsung har skiftet porten til opladning fra en mikro USB, til en USB C. Lige meget hvor irriterende dette er, så er det en klar opgradering. USB C er en dobbeltsidet oplader, så man ikke skal vende stikket rigtigt. Dette har manglet i noget tid. Der kommer også en adapter med telefonen, så man har ”2” opladeren. Den passer til en mikro USB, så man kan benytte en af sine tidligere opladere til telefonen. Dette er nødvendigt, når Samsung vælger at skifte porten. Det er ekstrem hurtigopladning. En komplet opladning tager lidt over en times tid, så dette er til besvær. Batteriet holder for mit vedkommende ved moderat brug i 2 dage.

Telefonen kan forstille at være IP68 certificeret, som inkludere støv og vandafvisende, og er vandtæt ned til 1.5 meter i 30 minutter. Dette har jeg ikke testet skæbnen med, men jeg har haft telefonen med i bad. Ud over højtaleren spruttede lidt i et par minutter efter den var blevet våd, så virker det til at fungere upåklageligt, men det er ikke blevet testet yderligere. Jeg er ikke fan af at blande elektronik og vand, så jeg vil ikke udfordre skæbnen. Men en gåtur i regnvejr, kan telefonen klare til hver en tid.

Bixby-funktionen virker mærkelig. Der er dedikeret en knap ved siden af lydreguleringsknappen til denne funktion, men på de 14 dage jeg har haft telefonen, har jeg stadig ikke fundet en fornuftig brug til funktionen. Den virker malplaceret, som er svær at integrere i daglig brug. For folk med mindre evne og forstand til IT kan Bixby være en smart funktion, men det har ikke gjort noget godt for mit vedkommende. Knappen sider ydermere ca. i samme højde som låseknappen på modsatte side af telefonen, og kan der for være forvirrende, hvilken knap man trykker på, når man tager telefonen på af lommen. Man kan ikke som udgangspunkt føle, hvilken vejtelefonen vender. Så har man Bixby åben, og skal lukke den ned, for at låse telefonen op. Det kan godt blive lidt stressende, når man har gjort det 10 gange på én dag.
Jeg har haft lidt problemet med at telefonen bliver varm. Dette har været et generelt problem hos Samsung, og det er lidt stressende. Det er INTET i forhold til min gamle HTC m8, som kunne stege spejlæg på aluminiumsbagsiden. Dette er ikke noget jeg forventede af denne telefon, og kan ikke se hvad der skulle fremprovokere dette. Det har ikke været under tungt arbejde, at telefonen er blevet varm.

All in all er Galaxy S8 en flot og fantastisk telefon. Den har sine udfordringer, men har så sandelig også mange fantastiske funktioner og finesser. Det er klar en af de bedste telefoner jeg har haft i hånden, og uden tvivl også den bedste Galaxy telefon i serien (ud over S8+). Prisen for telefonen er høj, men kvaliteten af telefonen er tilsvarende høj. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og det gør det også i dette tilfælde. Denne telefon er for den kræsne bruger, med utrolig høje forventninger, som også langt hen af vejen bliver indfriet på et utrolig tilfredsstillende niveau.

4.5 ud af 5 stjerner

___________________

Tak til Joachim for den rigtig gode anmeldelse. Læs mere eller køb Samsung Galaxy S8 på vores side. Har du selv en Samsung Galaxy S8? Så fortæl os endelig hvad du synes om telefonen her i kommentarfeltet!

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)