Anmeldelse af Huawei Mate 10 Pro - af Gitte


Omdømme 2
Badge +2
  • YouSee Forum Team
  • 229 kommentarer
Af Gitte Thomsen

Jeg har været så heldig at få lov til at teste en Huawei Mate 10 pro.... en mobiltelefon der blev rost meget...og med rette kan jeg nu sige.

Alt det elektronik indeni har jeg ikke forstand på, men det kan man læse sig til. Jeg vil bruge ganske almindelig dansk, som alle i min aldersklasse og opad forstår (os tættere på 100 end 1 år)

Faktisk kan anmeldelsen gøres med ét ord: FORHUNNENDAOSSE!
Den kom i en stor, flot æske. Ret beset er emballagen ligegyldig, men det gav alligevel det dér ekstra, som med en flot indpakket julegave.
Min første tanke, da jeg så mobilen var, at den godt nok var stor. Jeg kan så nu sige, at jeg ikke ville have haft den mindre! Når nu alt spiller på det visuelle, ville det have været træls, hvis man skulle sidde og knibe øjnene sammen for at se.

Jeg har haft flere Huawei mobiler, så jeg valgte ikke at læse brugsanvisningen, og bare se, hvordan den var at gå til.

Det allerførste indtryk af Huawei Mate 10 pro var.. WAUUUU!
Den tænder jo nærmest i samme sekund, man sætter pegefingeren på fingeraftryksfeltet!
Hvor jeg med min Honor 7 kunne nå I køkkenet, mens den åbnede en spilleapp, åbner Mate 10 pro utroligt hurtigt. Det samme gælder når man downloader apps. Det er lynhurtigt simpelthen.
Samtidig kan man have flere sider åbne, mens man taler i telefonen.
Ang. strøm, holder den dejligt længe alt efter, hvor meget man bruger apps som Facebook, YouTube og spil.

Der er et andet system i, end i min Huawei Honor 7, men jeg må indrømme, at selvom jeg har haft Honor 7 længe, er jeg aldrig blevet fortrolig med diverse programmer i den. Der er Huawei Mate 10 pro bygget meget bedre op, og jeg bruger programmerne flittigt. Den er dejligt logisk at gå til.
Eneste minus er, at tastaturet er ændret, og at jeg hænger lidt i tastevaner, men det går hurtigt over.

Når man første gang tænder Huawei Mate 10 pro, bliver man lidt blæst bagover af kvaliteten på farver og fotos. Der er så himmelvid forskel fra mine gamle mobiler og til Huawei Mate 10 pro.
Kvaliteten af fotos på f. eks Facebook, er helt fantastisk. Der er mere dybde og klarhed, hvilket også gælder for videoer på f eks YouTube.
Det er en fryd for øje, og giver en helt anden og meget bedre oplevelse.

Det vigtigste for mig ved en mobil er kameraet
Ikke at jeg er god til at tage billeder, men jeg ærgrer mig, når der er et motiv, og man ikke kan forevige det ordentligt.
Det problem har man ikke, når man har Huawei Mate 10 pro med i lommen.

Jeg ville gerne have vist smukke solnedgange, men dem var vi lidt fattige på her i området. Her var vejret gråt og naturen brun.
Derfor valgte jeg at afprøve kameraet under svære forhold, hvor der enten var meget lidt lys og en enkelt gang næsten for meget direkte sol, og jeg er imponeret.

Selv på auto tager Huawei Mate 10 pro virkelig gode fotos. Jeg har taget fotos i tidlig morgengry, hvor solen kun var begyndt at overveje at stå op, i skumringen, i aftenmørke og endda under jorden i Mønster Kalkgrubber I det mørke Jylland... og jeg er imponeret. Det samme gælder for videoen. Imponerende, hvad den fik med i det underjordiske.


Huawei Mate 10 pro har nogle programmer på kameraet, som er ret suveræne
Der er selvfølgelig en pro del, og den er i en version, der er meget nem at gå til. Man behøver ikke kende begreberne fra spejlreflekskameraer, for man ser med det samme, hvordan fotoet forandres, når man ændrer indstillingerne. Det kan altså bruges af alle.
Så er der to nye programmer , som ikke er på min gamle mobil.

Det ene er "portræt", som slører baggrunden, så motivet står tydeligt frem, og der kommer dybde i fotoet. Det er et fantastisk program! Det giver bare lige dét der lidt mere professionelle udtryk, som vi alle gerne vil have. Det er selvfølgelig fantastisk til portrætter, men giver også en flot effekt til alt andet, hvor man ønsker dybde, liv og at fremhæve et element.
Jeg har leget en del med blomster på det program, og jeg glæder mig vildt til sommer, når haven blomstrer.


Et andet program er 3D panorama. Et rigtig sjovt program, som jeg dog også kan se som et ganske godt program til f. eks visning af produkter. Selv ansigter kan det bruges til.
Kameraet har selvfølgelig også de kendte programmer med lys måling, som giver nogle flotte fotos. Selv bruger jeg "blødt vand" programmet til solnedgange, som giver et flot resultat.
Der er også en del filtre, og der er bare at sige: leg med dem! Der er så mange fine ting gemt i dem.

Konklusion: Fantastisk mobiltelefon!
Hurtig, let tilgængelig og har et lækkert kamera.
Fantastisk til alle aldersgrupper og interesser lige fra den, der har gang i flere programmer på én gang, til den, der elsker at fotografere og til arbejdsmobil, der skal rumme "det lille kontor" på farten.

______________________________________________________________________________

Tak til Gitte for den fine anmeldelse. Har du en Huawei Mate 10 pro, så skriv endelig hvad du synes om telefonen her i kommentarfeltet :)

Interesseret i at se mere? Her kan du se eller købe Huawei Mate 10 Pro

1 Kommentar

Hej Gitte rigtig god anmeldelse 👍 kan du anbefale at købe den ? Og hvad med batteriet. Mvh Niels

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)