Beta-test: "Test min forbindelse"-app


Omdømme 5
  • YouSee Forum Team
  • 1756 kommentarer
Kære Alle

Vi har lavet en app der hedder "Test min forbindelse", som er et diagnosticeringsværktøj, som bl.a. kan hjælpe med at få skiftet kanal på dit modem.

App'en er i en test-fase lige nu og hvis I har lyst til at hjælpe med en lille test, så følg instrukserne nedenfor :)
Testen går ud på at få testet funktionen til at skifte kanal på modemmet og svare på 7 spørgsmål som følger i kommentarfeltet.

Nedenfor kan I læse hvordan I henter og installerer app'en.

Hvis du har en Android telefon, så kan du hente app'en her:
https://tpa.trifork.com/p/KUk8xRGIvZVwYutSUHdz

Hvis du har en iPhone, så kan du hente app'en her:
https://tpa.trifork.com/p/aMkJO9OqgZSWAgzwfNb6

Når du henter app'en skal du være opmærksom på, at du bliver bedt om at godkende TriFork som administrator af enhed.

Her finder du en guide til installere app'en på din Android telefon:

1. Gå i indstillinger på din telefon og åbn "Låseskærm og sikkerhed".
2. Tænd eller markér "Ukendte kilder".
3. Gå ind i browseren og indsæt ovenstående link til Android installation.
4. Swipe ned fra toppen af skærmen for at hente app'en. Der kan komme en advarselsbesked, da du har tilladt installation fra ukendte kilder. Tryk blot på "ok" og "fortsæt".
5. Åbn den hentede fil og klik "installer".
6. App'en er nu installeret, tryk på "åbn" for at starte den.
7. Der kommer en hvid boks frem uden tekst. Her skal du blot klikke på "installer".
8. Seneste version af app'en hentes og du skal blot klikke "ja" til at installere.
9. Herefter skal du åbne app'en

Her finder du en guide til installere app'en på iOS:

1. Indsæt linket til iOS installation i browseren
2. Dialogboks kommer frem - klik på "Installer"
3. Gå i "Generelt"
4. Tryk på "Administration af enhed"
5. Tryk på "Trifork A/S"
6. Tryk på "Godkend Trifork A/S"
7. Nu kan du åbne app'en.

Nu er du klar til at teste:


1. Først logger du ind i app'en med dit YouSee login
2. Gå ind under "modem" for at skifte kanal (Husk at telefonen skal være på WiFi)
3. Hvis kanalskifte ikke kommer frem, så tryk på "Test" under indstillinger.

12 Kommentarer

Omdømme 5
Spørgsmål til testen:

1. Hvilket modem har du?
2. Hvilke enheder har du downloadet app'en på?
3. Hvilket styresystem er der på din enhed (Firmwareversion)

4. Gå ind i ’Test min forbindelse’, og klik på ikonet af modem'et. Under dette vil du finde en sektion, der hedder ’Dit modem’ hvorunder du skal klikke ’SKIFT KANAL’

Hvis du tester fra en iPhone, så vælg at skifte til en tilfældig af de andre kanaler.

Hvis du tester fra en Android, så vil app’en enten anbefale dig en bedre kanal, eller sige, at du allerede er på en god kanal. Tryk ’Skift til anbefalet kanal’ hvis denne tilbydes – eller vælg at skifte til en tilfældig af de andre kanaler under ’Vælg selv kanal’.

BEMÆRK: under kanalskiftet, vil du miste forbindelsen til internettet i nogle minutter, og kan komme ud for at du skal koble dig på dit WiFi efterfølgende.

Hold øje med hvor lang tid der går fra du skifter kanal til du er tilbage på WiFi igen.

Kunne du uden problemer skifte kanal? :)

5. Du fik skiftet kanal. Hvor lang tid tog det ca. fra du bad om kanalskifte i app’en til du var online igen?
6. Skulle du selv oprette forbindelse til wifi igen efter kanalskiftet?

7. Når du er tilbage online på WiFi, skal du gøre det samme igen – dvs. gå ind i ’Test min forbindelse’, og klik på ikonet af modemmet. Under dette vil du finde en section, der hedder ’Dit modem’ hvorunder du skal klikke ’SKIFT KANAL’

Hvis du tester fra en iPhone, så vælg at skifte til en tilfældig af de andre kanaler.

Hvis du tester fra en Android, vælg at skifte til en tilfældig af de andre kanaler under ’Vælg selv kanal’.

Får du muligheden for at skifte kanal igen?

På forhånd tak for hjælpen! :)
Omdømme 1
jeg har android 7.0 nu

Omdømme 5
Hej Jarjla,

Det ser mystisk ud - hvilken mobiltelefon benytter du?

Vh
Nikolaj
Omdømme 1
samsung s6 med android 7.0 . jeg trykket bare på linket og så det du ser.
Omdømme 1
Nu kom jeg ind og download apk filen . Men den vil ikke installeres.

Omdømme 5
Hej jarlja

Tak for billedet.

Hermed 3 mulige årsager til den fejl som du oplever:

1. Trifork er ikke blevet angivet som administrator. Altså der er ikke givet tilladelse til at installere fra ukendte kilder. Tjek at dette er aktiveret:

- Gå i indstillinger på din telefon og åbn "Låseskærm og sikkerhed".
- Tænd eller markér "Ukendte kilder"

2. Afinstallér eventuelt en gammel version af app'en.

3. Prøv at installér app'en fra en anden webbrowser på din enhed.

Jeg er spændt på at høre fra dig igen :)
Jeg får samme fejl.
Omdømme 4
MrBear skrev:

Jeg får samme fejl.



Hej MrBear

Har du forsøgt med det, som Kasper har foreslået? :)

Stefan, YouSee Forum Team
Jeg kan ikke få lov at installere app'en. Så derfor kan jeg ikke angive den som administrator.

Jeg har givet tilladelse til apps fra ukendte kilder.
Omdømme 5
Hej MrBear

Hvad får du af fejlmeddelelse når du vil installere app'en?
Hint: kig på de vedhæftede billeder.
Omdømme 5
Hej igen

Jeg beklager at jeg overså dine vedhæftninger :)

Jeg har prøvet at forhøre mig og vender tilbage så snart jeg ved mere...

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)